Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3 4 næste »

Gå til:

Corsair T100 Rank Gaming Chair

Af Thomas Jensen | 19-01-2021 | 12681 visninger | 0 kommentarer

Design og test


Som ovenstående billede illustrerer, så skal man huske at monterer alle skruer! Jeg fik dog dobbelttjekket monteringsguiden, hvor jeg måtte erkende, at du kan være heldig at få en ekstra skrue med i prisen, hvilket jeg selvfølgelig ikke takker nej til.


Udformningen af de 6 kantede mønstre med lufthuller, virker gennemført. Man kan måske ved første øjekast spekulere over hvorfor dette mønster ikke er gennemgående i hele designet. Jeg fandt det faktisk mere behageligt for selve rygsøjlen, hvor der i ryglænet er mere skumfyld i midten, og mindre i de luftfyldte 6 kantede områder. I sædet er skummet dog ligeligt fordelt i hele rammen.


Jeg har selv spekuleret over formålet med de to huller i hovedstøtten, som rigtig mange producenter følger. En er begrundelserne er selvfølgelig, at hovedstøtten monteres med elastiske stropper i hullerne. Man kunne måske selv være kreativ, med en god beholder på bagsiden af ryglænet og så dobbelt sugerør! Spøg til side, så er hullerne belagt med hård plast. Du skal ikke snydes for Corsairs logo, så andre kan se det ikke er en stol bygget på budgetpris, som du er ejer af.


Jeg er lidt splittet med de medfølgende puder, som i sig selv virker behagelige og i rigtig god kvalitet. Puden til lænden oplevede jeg faktisk til den positive side, som havde en stor justeringsmulighed. Det kan du se på nedenstående billede med de lodrette stropper. Nakkestøtten kunne jeg godt være foruden, hvor jeg oplevede at den ikke kunne justeres i samme omfang, og derfor ikke ramme nakken. Der hvor nakkestøtten havde en fremragende effekt var, når du justerede ryglænet tilbage i afslappende position. Ryglænet kan tiltes med 135 grader. Der kunne jeg justere ryglænet tilbage, således nakkestøtten også passede. For mig har nakkestøtten derfor ikke en effekt under langvarig gaming-session, men mere når jeg lige skulle tage en time på øjet i en kort pause. Det vanskeliggjorde selvfølgelig, at jeg skulle afmontere og montere nakkepuden gentagelsesvis, hvilket jeg nok ville undlade over længere tid.

Ryglænet med en tilt på 135 grader føltes stadigvæk stabilt, hvor jeg lagde lidt mere vægt i ryggen for at teste hvorvidt den ville tippe. Den stod stille på alle fem hjul, som viser de har tænkt på vægtfordelingen. Dette kan dog være anderledes for dem med mere vægt end mig, hvor jeg er en mindre mand på 1.72 cm høj og 75 kg.




Liften føles robust og med en godt tryk, hvor det ikke var nødvendigt at lette helt fra sædet for at hæve T100 Rank. Sænkningen var behagelig uden pludselig store ryk.


Jeg var spændt på hvorvidt armlænene havde en form for slør. Armlænene har dog ikke tilt som andre gaming stole har, hvilket nok sandsynliggøre at der ingen slør var i armlænene. Hvis jeg skal pointere en lille detalje, som nok er forskellig afhængig af præferencer, så ville jeg godt have haft en følelse af, hvilken position jeg havde sat dem i, hvor du kunne mærke noget klik ved være i låseposition. Det er ikke noget jeg direkte vil påtale som noget negativt, men det gjorde at jeg måtte genjustere, således begge armlæn var i samme position et par gange. Armlænene virker i rigtig god og robust kvalitet.


Nu har jeg brugt stolen i 4-5 ugers tid, hvilket jeg synes er rigtig vigtig ved test af en stol. En stol kan være svær at teste, eftersom vi alle har hver vores præferencer, kropsform og behov. Men en stol kan først vurderes efter længere varig brug. Tilt funktionen skulle der bruges lidt kræfter på, men eftersom jeg kun havde behov for at justere en enkelt gang, anser jeg ikke dette for problematisk. Afhængig af dit underlag, kan en stol selvfølgelig rulle forskelligt. Mit guld var et trægulv, som gjorde at der ikke skulle bruges meget bevægelse før den rullede let på overfladen.

Corsair T100 Rank begyndte hurtig at knirke, hvor lyden kan reduceres væsentlig ved, at du ikke fastspænder skruerne alt hvad du kan. Derudover havde jeg en lille oil-spray liggende, som stort set fjernede resten af lyden.