Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3 4 5 næste »

Gå til:

Steelseries Arctis 9 Wireless

Af Thomas Jensen | 07-01-2021 | 9704 visninger | 0 kommentarer

Design og funktioner

Jeg har allerede nævnt det kort i det forrige afsnit, at Arctis 9 Wireless både har Bluetooth og 2.4GHz trådløs forbindelse. Hvad der er lidt ekstraordinært som jeg har gjort meget brug af er, at du kan gøre brug af begge forbindelsestyper samtidig. Du har derfor blandt andet mulighed for at tilslutte din telefon, samtidig med du spiller eller noget helt andet. Dette gør sig også gældende hvis du er forbruger af Spotify eller bare har en telefon, som ringer i tide og utide. En ting er sikkert, det vil ikke afbryde hvad du allerede er i gang med på grund af denne multifunktionalitet.


Arctis 9 Wireless kommer i en metalbygget ramme, som har et lidt børstet mørkt look i design. Hovedbøjlen er ikke helt ukendt fra Steelseries, som de har været kendt for helt tilbage fra deres Siberia V2, og måske tidligere end det? Det har dog fået et lidt mere kendetegnede udseende, som andre også refererer som et ”ski goggle-style” hoved bånd, hvilket også beskrevet i Quick Guiden til Arctis 9. Nu er Arctis 9 Wireless ikke iskolde at benytte, men kan afsløre at det i hvert fald ikke er et headset som afgiver varme!


Funktionerne på Arctis 9 Wireless dongle, også beskrevet som den medfølgende transmitter er allerede nævnt kort i forrige afsnit. Men under den kan du skifte mellem PC/PS-mode og skabe forbindelse til dine trådløse enheder. På bagsiden har du en Game in input og Line out input, hvor du blandt andet kan tilkoble et sæt højtalere med jackstik. Transmitteren kommer med en funktion, hvor den automatisk skifter over til Line out input når Arctis 9 bliver slukket eller går i sleep-mode. Du kan på den måde nemt skifte mellem dine højtalere og headset uden at skulle skifte enheder i Windows.



Pre-monteret på Arctis 9 Wireless får du hvad Steelseries kalder for Arctis Ear Cushions Airweave, som er af blødt og behageligt materiale. Det giver en lidt mere åben lydscene, hvor lyden samtidig heller ikke er helt lukket inde i headsettet. Det er dog muligt til en relativ billig pris at skifte de pre-monteret ørekopper ud med læder til en pris af 119,- kr. Ørekopperne passer til alle Arctis headset. Det kan du læse mere om her.
 
En af Steelseries mest velkendte features er deres udtrækkelige mikrofon, som Arctis 9 Wireless selvfølgelig også kommer med. Mikrofonen er nem at trække ud, herunder lige så nem at skubbe tilbage i neutral position. Du skal derfor ikke bruge tid på at tage mikrofonen af og ligge den et sted, hvor den ikke bliver væk som ved andre headsets. Du vil derfor altid have din mikrofon ved hånden – eller ved nærmere omtanke, ved munden.


På højre ørekop har Steelseries påsat rigtig mange indbyggede funktionsmuligheder. Der er et hjul til volumen uden stoppefunktion, muteknap til mikrofonen, knap til Bluetooth-forbindelse, knap til power on/off, Micro-USB-input til opladning, og et headset ”share” input for deling af lyden. Det lyder af relativ mange funktioner i kun en ørekop, når der på venstre ørekop kun er mikrofonen. Det er dog rart, at man på Arctis 9 Wireless har valgt, at opladningskablet er placeret på højre ørekop. Det kan måske være anderledes for dig, men jeg har min computer på højre side, som jeg også tænker mange af jer andre måske også har. Det medfører at jeg derfor ikke har et kabel tværs over, når Arctis 9 Wireless skal oplades. Jeg oplevede at jeg ofte kom til at ramme volumen-hjulet ved på-montering. Ved ikke om jeg er den eneste med klodsede fingre, men med så mange funktioner på en ørekop, skulle man være lidt ekstra forsigtig, så man ikke fik trykket løs på knapperne eller ændret volumen.



Hovedbøjlen er i behageligt og fleksibelt materiale, hvor jeg næsten vil påstå, at Arctis 9 passer til alle slags hovedstørrelser. Hvis det medfølgende hoved bånd ikke tiltaler dig, så har du mulighed for at personlighedsgøre headsettet yderligere ved, at købe i andre farver herunder også et andet æstetisk look på ydersiden af ørekopperne – Det kan du læse og se om her. Ulempen er dog, at prisen i forvejen er lidt i den høje ende, hvor ekstratilbehøret vil sætte headsettet i et helt nyt prisniveau end det er i forvejen. Jeg gad dog godt personligt selv at prøve ørekopperne i læder kontra de pre-monteret i stof. Det kunne jeg forestille mig ville være godt givet ud!