Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side 1 2 3 4 5 næste »

Gå til:

Steelseries Rival 3 Wireless

Af Thomas Jensen | 23-11-2020 | 9093 visninger | 0 kommentarer


Producent: Steelseries
Sponsor: Steelseries
Introduktion


Jeg har i mine unge dage været storforbruger af Steelseries produkter, hvor der sidenhen har været sket en kæmpe forandring på markedet for gaming tilbehør, som gør at man også prøver andre produkter end hvad man forhen har gjort. Steelseries følger med bølgen med deres tilbehør rettet mod gameren, hvor både TKL-tastaturer, tastaturer med massevis af RGB, headsets og trådløse muse er hvad jeg mærker producenterne, bruger deres innovative tanker på i øjeblikket. Steelseries Rival 3 Wireless er en af Steelseries nyere trådløse muse, hvor der er fokus på batterilevetiden og prisniveauet. Ligesom vi har set med Corsair Katar Pro Wireless (artikel link), så har Logitech også deres version på batterilevetid på deres trådløse mus G305. Men i dag skal vi se på Steelseries Rival 3 med en fantastisk batterilevetid og deres gigantiske QcK PRISM 4XL musemåtte, som kan mere end bare at være et gulvtæppe på bordet.

Rival 3 Wireless kommer både med indbygget Bluetooth og 2.4 GHz trådløs forbindelse, som giver dig lidt en multifunktionel mulighed, hvis du ønsker at gøre brug af Rival 3 på flere enheder, uden du skal til at skrifte den trådløse dongle over i en anden computer.

Steelseries markedsfører Rival 3 med, at den kommer med TrueMove Air optiske gaming sensorer herunder med højkvalitets polymer kontakter, ultra lav forsinkelse, som skulle give en følelse af, at du bruger en kabel-mus. Det er jeg selvfølgelig meget interesseret i, og især batterilevetiden som skulle kunne holde til 400+ timer, som svarer til ca. 16 dages fuld brug. Rival 3 vil blive testet over 3 ugers tid, så jeg kan få en fornemmelse af batterilevetiden.

Steelseries er ved at være et ældre navn efterhånden, og blev stiftet helt tilbage i 2001, hvor navnet Steelseries dog ikke var navnet firmaet blev stiftet under. I 2001 startede stifteren af Steelseries firmaet Soft Trading, som ændrede navnet om til Steelseries i 2007. Navneændringen kan ligge til grund for, hvad Soft Trading varesortiment var, eftersom de startede med at sælge IceMats og SteelPads musemåtter. Sidenhen har Steelseries udviklet sit sortiment til både at omhandle tastaturer, headsets, muse, controllers og sælger fortsat musemåtter. Steelseries første headset var Siberia, som blev lanceret i 3 forskellige versioner herunder også Siberia 350. Siberia var en af mine favoritheadsets dengang.

Jeg har sidenhen fuldt Steelseries innovative udvikling, hvor der har været tiltag som ikke helt tiltalte mig. Men jeg synes Steelseries har lanceret nogle spændende produkter de seneste år, og derfor er jeg er rigtig nysgerrig på hvordan deres produkter føles i daglig brug. Jeg har fået fornøjelsen af at teste deres Arctis 9 Wireless headset og Rival 3 Wireless mus, hvor vi i dag skal se nærmere på sidstnævnte.

Side 1 2 3 4 5 næste »