Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3 4 5 næste »

Gå til:

AOC AG273QZ

Af Heini Nielsen | 13-11-2020 | 8742 visninger | 0 kommentarer

Design/funktioner og software

AOC AG273QZ bærende struktur har et mat sort design, der er gennemgående med undtagelse af navnet AGON, som er påført med rødt i bunden af skærmen.

AG273QZ er blandt AOC top modeller i deres line up. Det ses tydeligt, at der ikke bliver sparet på noget, når det kommer til kvalitet. Skærmens finish er absolut i topklasse efter min mening. Den anvendte plast føles meget robust, mens metalstativet giver fremragende stabilitet samt en følelse af sikkerhed.



På bagsiden af AOC AG273QZ ses en rund RGB led ringkonfiguration, hvilket sikkert vil glæde en masse mennesker derude. Der er naturligvis dem, som vil blive mindre begejstret, hvortil jeg kan fortælle, at det kan slukkes helt. Funktionen kan styres via skærmen eller softwaren, hvor den enkelte har flere mønstre og indstillinger at vælge i mellem. Du har ligeledes mulighed for, at indstille belysningen efter stemningen i det valgte spil.







Ovenstående billede viser tydeligere det kraftige robuste stativ, du får med til AOC AG273QZ, som jeg nævnede i starten. Stativet er lavet af støbt aluminium, hvilket for mig virker robust, holdbart og attraktivt på samme tid. Mekanismen på stativet inkluderer hældning, drejning, og højdejusteringer, hvilket muliggør indstilling af korrekt synshøjde.





AOC AG273QZ har som noget lidt unikt to pop out headset bøjler på hver side af skærmen, så du nemt kan opbevare dit headset eller andet udstyr, når det ikke er i brug. Jeg er bevist om, at det måske ikke, er lige der kigges efter ved køb af en gamer skærm, men forestiller mig, at der sidder nogle derude, der helt sikkert vil sætte pris på den lille detalje.





AOC AG273Q tilbyder mange forskellige tilslutningsmuligheder heriblandt; 2 display port 1.4 og 2 HDMI 2.0 til video indgang. Der sidder 4 USB 3.2 -port slots, en mikrofonindgang samt højttaler-output på layoutet bag på kabinettet. Bemærk, for at udnytte de 240 Hz, så skal display portene benyttes for at opnå den fulde opdateringshastighed, mens de to HDMI 2.0 stik er begrænset til 144Hz





AOC AG273QZ har et par 5 watt højttalere, som imponerede mig en del, hvilket jeg vil komme ind på lidt senere.

Jeg har tidligere nævnt de to måder, hvorpå du kan ændre på AOC AG273QZ skærm indstillinger. I bundens ramme nedeunder skærmen midtfor er et joystick centralt placeret, som kan anvendes i menuen på samme måde som controlleren (remote stationen), hvilken jeg tidligere har nævnt. Dette giver dig adgang til nogle forud indstillinger, plus du har en endnu lettere måde at navigere i undermenuerne. Begge har LED-lys, hvor kun joystickets pærer er RGB. Dejligt, der endelig er ind tænkt et joystick, hvilket jeg efterlyst meget ved AOC CU34G2.




Ovenstående er et billede af controlleren eller remote stationen.

Menuerne på AG273QZ er efter min mening forholdsvis nemme at navigere gennem med en del muligheder at gøre godt med, som f, eks indstilling af RGB belysning, sætte FPS counter på eller indstilling af HDR samt overdrive.











Software mulighederne i AG273QZ, er et simpelt stykke software, der giver dig et hurtig overblik, hvor indstillingsmulighederne f. eks giver nem adgang for opdatering af firmwaren i skærmen.








 



ANNONCE