Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3 4 5 næste »

Gå til:

Corsair K60 RGB Pro

Af Thomas Jensen | 12-11-2020 | 9004 visninger | 0 kommentarer

Design og funktioner

Corsair K60 RGB Pro kommer med et mørkt børstede aluminium på overfladen, som giver et lækkert æstetisk udseende. Corsairs logo fremhæves ikke med lys eller lignende, som Corsair har på nogen af deres andre produkter. Corsairs logo på K100 RGB Pro er monteret med hvidt lys i top-midt, hvor logoet på K60 er sort på en sort overflade uden lys. Dette er nok ikke noget du ligger meget mærke til og endnu mindre i et mørkt belyst rum.



Jeg synes det er lidt en skam, at Corsair har valgt at benytte ABS-taster på K60 RGB Pro. Corsair har selvfølgelig måtte prioritere i forhold til at holde prisen nede på et minimum, men med Pro i varebeskrivelsen, så burde ABS-taster ikke have været brugt efter min mening. Nu har man gjort brug af Cherry Viola tastaturkontakter, hvor jeg synes man godt kunne have brugt lidt bedre kvalitetstaster.



Hvilke taster Corsair har valgt at bruge er selvfølgelig for at holde prisen nede. Man kunne have brugt PBT taster, hvilket så vil hæve prisen betydeligt, men er mere modtagelig over for fedtede fingre. Der er fordele og ulemper ved begge, hvor det kommer an på dine præferencer.



K60 RGB Pro er ikke noget udover det usædvanlige i henhold til layout. Det børstede mørke aluminium giver et godt genskær af baggrundsbelysningen fra tasterne uden det bliver for meget eller for blændende.



Det er uden tvivl i et mørkt lokale hvor K60 RGB Pro får lov til at skille sig lidt ud. De lidt hævede Cherry Viola kontakter gør, at RGB-belysningen bliver fremhævet.



Som før nævnt er tasterne på K60 RGB Pro en fornøjelse at skifte taster på. Det kan gøres uden for meget modstand og uden værktøj. RGB-belysningen er monteret nede i Cherry Viola kontakterne, som derefter har til hensigt at lyse op i ABS-tasterne og reflektere lyset ned på det børstede aluminium.

Det er dog bemærkelsesværdigt, at flere nævner at Corsair ikke yder garanti ved udskiftning af tasterne på deres Cherry Viola kontakter. Jeg har ikke selv kunne finde denne information på Corsairs hjemmeside, men hvis dette er sandt, så vil det nok være en ulempe for mange. Hvis du er en som foretrækker nye taster fremfor et nyt tastatur, så ville det måske være en god ide at undersøge det inden køb.

Mit førstehåndsindtryk af tastaturet er positivt. Det er af solidt materiale, hvor der kun er et minimalt fleks og genlyd, når man bøjer det en smule.

For at kunne justere RGB belysningen skal du installere Corsairs egen software ICUE. Læs mere om dette i næste afsnit.