Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3 4 5 næste »

Gå til:

EPOS:SENNHEISER GSP 601

Af Thomas Jensen | 21-10-2020 | 9963 visninger | 0 kommentarer

Test

GSP 601 er måske lidt stort efter mine personlige præferencer, men det udjævner sig hurtigt ved, at mærke forskellen i klemmestyrken, når det justeres øverst på hovedbøjlen. Jeg synes nemlig at det havde et lidt stort tryk i indstillingerne de kom i – Right out of the box.

Der er sat aflange markører med en dybere sort, så man kan sætte klemmestyrken i samme indstilling i både venstre og højre side.



På ørekopperne er der monteret kunstlæder i siderne, hvor det er stof som rører øret. Jeg er ikke altid til ørekopper i stof, men ørepudderne på GSP 601 er virkelig behagelige, hvor jeg kun i mindre grad oplevede varmegengivelse under brug, men ikke i en grad som var ubehagelig. Ørepudderne er aftagelige, hvis de gamle er blevet slidte. De kan købes på EPOS’ egen side for 149,- kr. Jeg kan dog ikke forestille mig ørepudderne blive slidt foreløbigt, eftersom de virker velfremstillet.



Som nævnt tidligere er GSP 601 monteret med et metal hængsel på hver ørekop, som giver fleksibiliteten og komforten et skub opad.

Under brug har jeg kunne have GSP 601 på i mange timer uden pause. Klemmestyrken er altafgørende for komforten, eftersom jeg også testede headsettet uden reguleringen, som gav en ømhed under og på ørene. Der er ingen lyd der kommer ud af headsettet grundet det lukkede akustiske design, med de ergonomiske ørepuder i hukommelsesskum. Jeg var virkelig overrasket over, hvor meget lyd GSP 601 lukkede inde. Min bedre halvdel forsøgte på et tidspunkt at komme i verbal kontakt med mig, hvor jeg intet kunne høre, og hun var ikke overbevist om at jeg var i gang med en god actionfilm på fuld volumen.

Når man før har hørt om lukkede headset, så kommer der lidt lyd igennem ørepudderne. Det vil du ikke opleve på GSP 601.

For et Plug and Play headset, så leverer GSP 601 rigtig lækker og klar lyd. Der er ingen software der har taget styringen, hvorfor det indbyggede højtalersystem skal være gennemtænkt. Lydklarheden er fremragende hvor alle detaljer kan høres.

I spil som i CS og Battlefield 5, er både skridt og afstand tydeliggjort, med en virkelig fremragende basfornemmelse, uden for meget overtone. Det lukkede akustiske system omkring ørene, giver dig også en mere inddragende følelse. Det gør sig også gældende under musik og film, men lyden retter sig efter min mening mere hen mod gameren og film, hvor bas godt kunne være lidt overproduceret under musik efter mine præferencer. Film jeg bruger til mine test er blandt andet Transformers genren, Spiderman og en klassisk, Top Gun.



Der er som sagt ingen software til GSP 601, men derfor ville jeg teste det alligevel på et internt lydkort. Volumen opleves generelt høj uden softwarestyrken og andet lydkort, men jeg kan personligt godt lide, at have et volumen-råderum, og ikke være nødsaget til at sætte den på 100%. Det kan et lydkort være behjælpelig med. Jeg har testet GSP 601 på et Sound BlasterX AE-5 Plus White Edition fra Creative  som gav noget mere lyd for pengene. Cirka 30-50 % mere volumen og flere indstillingsmuligheder med Sound Blaster softwaren.

Jeg vil ikke gå i dybden med deres software, men hvis du kunne bruge GSP 601 fra EPOS:SENNHEISER, så får du fremragende lyd i Premium kvalitet, og ligeså i design og byggekvalitet. Hvis du er ligesom mig og gerne vil have lidt ekstra, så kan GSP 601 monteres sammen med et eksternt eller internt lydkort. Denne mulighed har du ikke med et USB headset.

Mikrofonen er dog hvad der overraskede mig mest. Det er en af de bedre headset med indbygget støjreducering, hvor der ikke sker en over kompression, som man har hørt i andre mikrofoner på gaming headset. Støjreduceringen går ikke ud over normalt toneleje, da man kan snakke uden at hæve stemmen. Stemmen er autentisk og realistisk. Mikrofonen er en af de grunde som gør, at jeg overvejer at gøre dette headset til mit primære!

 



ANNONCE