Side
« forrige 1 2 3 4 5 næste »
Gå til:
Blue Yeti X
Af Thomas Jensen | 02-10-2020 | 11153 visninger | 0 kommentarer
Test
Volumenknappen indikerer med grønt LED-lys når lyden er åben, og med et kort tryk skifter denne farve til rød ved mute. Farverne er styret med Hi-Res LED, som er justerbare i Logitechs egen software G-hub. Jeg kan godt se formålet med, at man ikke behøver gå ind i softwaren, hvis man ønsker at ændre på lydvolumen, hvor meget du ønsker høre dig selv, og volumen i høretelefonerne. Jeg fandt det besværligt, at skulle holde knappen inde i 2 sekunder, hvis jeg ønskede at justere dette under spil. Dernæst giver knappen en robust høj kliklyd ved tryk, hvor dette nogle gange kunne høres i mikrofonen. Efter en måneds test, blev denne kliklyd et mindre problem, hvor den blev mere flad og ikke kunne høres i mikrofonen i samme omfang.
De fire indbyggede Polar mønstre er hvad der gør Blue Yeti X lidt mere speciel. Dens forgængere har også Cardioid, Bidirectional og Omni-mode, men Blue Yeti X kommer også med Stereo-mode. Jeg brugte mest Cardioid- og Stereo-mode. Cardioid gav min stemme et mere fokus, hvor baggrundslyden blev reduceret. Stereo-mode gav min stemme en mere realistisk og varm lyd. Baggrundsstøj bliver nemt opfanget på Blue Yeti X som standard, men dette kan reduceres yderligere med G-hub softwaren. Det er dog ikke unormalt, som også nævnes på forgængerne i Yeti-serien.
Blue Yeti X blev både testet i Windows og på Mac, og til min fornøjelse virkede både Blue SHERPA og Logitechs software G-hub i begge styresystemer uden problemer.
SHERPA er Blues egen software, som ikke virkede direkte efter installering. Blue Voice ville dog ikke aktiveres, men efter en firmwareopdatering, som kan gøres direkte fra SHERPA, så virkede det uden problemer. SHERPA er enkelt og nemt at bruge, hvor du kan justere det samme, som du også kan gøre på frontknappen på Blue Yeti X. Du kan her ændre de polære mønstre, volumen i mikrofon, volumen i hovedtelefonen og den direkte lydovervågning. De mere avancerede funktioner er med Blue Voice aktiveret.
For de lidt mere avancerede brugere, kan du med Blue Voice justere på equalizeren (EQ), som både giver mulighed for at ændre lav, midt og højfrekvensen samt bredden. Det giver dig rigtig mange muligheder for lydjustering, så du opnår en generel bedre lydkvalitet. Jeg fandt EQ meget nyttig ved at kunne fin-tune lyden til mine egne præferencer.
Både SHERPA og G-hub har pre-installere lydprofiler heriblandt Broadcaster, som gør din stemme mere fyldig og højere. En klassisk stemme-profil, hvor min stemme lød mere sprød og med mere tonehøjde. Der er mange flere pre-installerede lydprofiler, som kan tilpasse dine præferencer, hvor jeg primært brugte Broadcaster profilen. Det man skal være opmærksom på er, at hver lydprofil justerer i alle indstillingerne således, at mikrofonens volumen kan være reduceret med en profil, men sat til maksimum med en anden samt hvordan Blue Yeti X registrere baggrundslyd. Under et telefonopkald blev jeg pludselig omtalt som ’langt væk’, fordi jeg ikke fik ændret i profilen. I Broadcasterprofilen skal Blue Yeti X helst stå tættere på, hvor den er sat til at reducere så meget baggrundsstøj som muligt. Hvis du ønsker den bedste lyd til lige præcis dit formål, så vil jeg anbefale at lave en personlig lydprofil.
Vi er kommet i en tid, hvor der findes software til alt. Selvom Blue SHERPA virkede efter hensigten, så blev SHERPA afinstalleret, så jeg kunne bruge G-hub i stedet. G-hub bruges til alle Logitechs produkter, og virker nu også til Blue Yeti X. Jeg foretrækker et program til alle mine enheder.
Jeg syntes det er ærgerligt at man ikke kan ændre i Hi-Res LED i Blue Sherpa. Så hvis man ønsker at gøre brug af denne funktion, så skal det gøres med G-hub softwaren fra Logitech. Med G-hub kan du også synkroniserer dine andre Logitech produkter med Blue Yeti X. Det var nemt at ændre LED på front-knappen på mikrofonen uden forsinkelse. Jeg valgte at beholde standardfarverne, men hvis du har andre præferencer, så er dette en mulighed.
Hvis du virkelig vil gå all-in med lydjustering, så er der mulighed for at lave elektroniske filtre heriblandt højpasfilter, som gør at der skæres lavere frekvenser fra. Dette hjælper blandt andet på baggrundslyde, hvor der er mere fokus på din stemme. Med børn eller andet baggrundstøj, så reducere højpasfilteret faktisk en stor mængde af de lave frekvenser, hvilket jeg syntes var en lækker mulighed. Blue Yeti X kommer med en indbyggede hukommelse, som gør at du blandt andet kan justere mikrofonen i G-hub, herefter lukke programmet, og lave yderligere ændringer med andet software heriblandt Audacity. Det kan give professionelle endnu flere muligheder for tone- og lydjustering.
Under spil var det svært for Blue Yeti X ikke at opfange de højefrekvenslyde fra et mekanisk tastetur. Men hvis mikrofonen står foran tasteturet med Cardioid-mode aktiveret, bliver lydene fra tasteturet væsentlig reduceret.
Blue Yeti X kommer med et stempel fra Discord, som både sikre dig at mikrofonen er kompatibel med deres software, men også lever op til Discord-teamets forventninger til deres brugere. Discord Teamet tester både lyd og komfort, og giver produktet en score fra 0-100.