Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3 4 5 næste »

Gå til:

Acer Predator X35

Af Thomas Jensen | 12-09-2020 | 10814 visninger | 0 kommentarer

Design og funktioner

Predator X35 har udseendet som vi kender fra Predator serien. Predator logoet i bunden af skærmens frontpanel, pingvin-lignende fod i metal, som giver en skærm på 35” en ret god stabilitet på bordet. Det kræver et stort skrivebord på forhånd med en god dybde. Predator X35 har en cirka dybde på 30 cm. Hvis man tager skærmens 1800R i betragtning, og hvis du sidder tæt på skrivebordets kant, så skal du forvente et bord med en dybde på cirka 2,1 meter. Se afsnittet om curvature længere nede i artiklen.



Predator-serien har gennem tiden bevaret samme design, men med et mere aggressivt udseende efter min mening i forhold til X34 Predator. RGB-belysningen er placeret på bagsiden af skærmen i hver side, så det kan ses på væggen. RGB-belysningen kan justeres efter egne præferencer med Acer RGB Light Sense softwaren, som jeg vil komme nærmere ind på i næste afsnit.



Dette monster har en curvature på hele 1800R (R: Radius) og et billedformat på 21:9 som gør, at man skal tage højde for at sidde med den korrekte afstand fra skærmen. Nedenstående billede illustrerer, at med en curvature på 1800R på Predator X35, skal du sætte dig med en minimumsafstand på 1,8 – 2 meter.







Predator X35 har en tilt-længde på -5 til 25 grader og en maksimal højdejustering fra bund på 130 mm. Skærmen kan drejes -30 til 30 grader fra side til side.



Predator X35 er et design som jeg er ret vild med. Skærmen har en ramme af plast, som i første øjekast lignede børstet aluminium.



På venstre bagside af Predator X35 finder vi skærmens kontrolknapper, som fra top til bund er: power on/off, den en anden og tredje knap er hotkey 1 og 2, hvor man kan aktivere brugerdefinerede funktioner og den 4 knap er til at skifte mellem de forskellige inputs. Jeg er personligt fan af joystikket, som bruges til at aktivere OSD (On Screen Display) menuen. I OSD har man mulighed for, at skifte mellem forskellige profiler, heriblandt; Action, Racing, Sports, Standard, ECO, Grafisk, Film og brugerdefinerede profiler. Du kan justere lysstyrke, contrast, mørke boost og SDR variabel baglys, som ændre responsen på panelets baggrundslys. Dette gør at panelets baglys justeres øjeblikkeligt, hvis du har sat den til Action i OSD. Der vil i Desktop-mode være en forsinkelse og langsommere justering og kan være forstyrrende. Der er også mulighed for at justere skærmens overdrive i OSD, som jeg vil komme nærmere ind på i testafsnittet.



På Predator X35 anbefales det, at bruge Display Port 1,4 tilslutning for bedst udnyttelse af skærmens hertz på op til 200, HDR og G-sync Ultimate. Der er en HDMI 2.0 indgang, som yder support op til 100hertz i 3440x1440. Så for dem som vil bruge skærmen til konsolbrug, så er det også en mulighed. Det skal nævnes, at Xboks One og Playstation 4 kun understøtter op til 16:9. Det vil sige, at du skal være forberedt på sorte kanter. Vi kan håbe at den kommende Xboks serie X og Playstation 5 kommer til at understøtte 21:9. Hvad jeg syntes er lækkert ved Predator X35 er, at HDMI-brugere fortsat vil kunne gøre brug af HDR! Afslutningsvis er der en indgang til strøm, 3.0 USB-port, USB-port til opladning og 3,5 mm høretelefon indgang.



ANNONCE