Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3 4 5 næste »

Gå til:

Logitech G PRO X - Wireless Gaming Headset

Af Heini Nielsen | 30-08-2020 | 11657 visninger | 5 kommentarer

Test

Jeg har testet Logitech G Pro X Wireless over en periode på 14 dage, og jeg har valgt denne gang at dele testen op i mindre kategorier.
Mikrofonen er rigtig god til ikke at opfange anden lyd som eksempelvis fra dit mekaniske tastatur, hvor din stemme er i fokus uden forstyrrelser. Teknologien Blue Voice giver for mig en bedre oplevelse, hvor der er flere indstillingsmuligheder. Vi oplevede at det var nødvendigt at rode lidt med indstillingerne, fremfor at bruge standard indstillingerne før vi var tilfredse. Men med de flere muligheder med Blue Voice var dette ikke et problem. Mikrofonen er en af de bedre på skalaen og dem jeg har haft snakket med har ikke haft nogen negative tilføjelser om lyden. Ja, der er stadig en vej til en rigtig god studiemikrofon, men den klare sig faktisk rigtig godt når man også tænker på det er wireless. Under vores test oplevede vi ikke nogle udfald i lyden.



Lyden i G Pro X Wireless er rigtig god i alle 3 kategorier; lav, midt og i de høje toner. Bassen oplevede jeg som en god kontakt, hvor man ikke er i tvivl om explosionen var tæt på eller langt væk i et godt spil som Battlefield 5. Dette kræver selvfølgelig at man aktivere den visuelle surround sound 7.1. Bassen er efter min vurdering lidt lav, men ved at rode lidt med indstillingerne kan dette ramme en tilfredsstillelse.
Surroundsounden fuldender oplevelsen i spil, hvor man for en god 7.1 visuel oplevelse af hvor tingene sker. Det er selvfølgelig ikke rigtig 7.1 surroundsound, men det giver for mig en oplevelse af noget der er tæt ved. Jeg kunne høre flyene komme bagfra hen over hovedet på mig, hvor jeg kunne bedømme med en næsten nødagtighed hvornår flyene fløj forbi mig. Jeg kunne ikke bruge G Pro X Wireless uden surroundsound, dette lød for mig noget mere tamt, når man først er blevet vandt til surroundsound oplevelsen.



Hvis du godt kan lide at lytte til musik imens du spiller eller noget helt andet, så er G Pro X Wireless også en god investering. Lyden er klar i alle lydstyrkeniveauer, om du kan lide stille og rolig musik eller om du kan lide høj musik i stil med Dizzy Mizz Lizzy, så får du en rigtig god lydoplevelse med G Pro X.
Hvis du kan lide at se film på computeren, så er G Pro X også godt. Vi oplevede dog at lyden havde tendens til at være lidt lav i forhold til vores præferencer, især på Youtube oplevede vi lav volumen, hvis man sammenligner med lydvolumen i spil. Dette kommer nok an på personlige præferencer, men jeg kan godt lide ikke at mangle volumen, og så derefter skrue ned hvis det er for højt.
De 10-15 % lavere volumen gør også, at baggrundstøj var tydeligere under film/youtube end ved spil.
Den lave volumen nævnes også af et par andre anmeldere, dog ikke alle. Om dette er softwaren der er årsag eller en helt anden ting er mig uvist. Jeg har forsøgt at afinstallere G-hub softwaren, prøvet på en anden maskine uden forskel i lydniveauet.
Logitech reklamerer med en rækkevidde på 15 meter. Dette kommer selvfølgelig an på hvilken hus/lejlighed man bor i, hvilken materiale væggene er lavet af.  Jeg oplevede i hvert fald at de 15 nævnte meter er maksimalt rækkevidde. Logitech nævner derudover også en batterilevetid på 20 timer. Dette kommer selvfølgelig an på hvor meget volumen man har sat den til, og hvor lang tid man har indstillet den automatiske slukkefunktion til.  Jeg oplevede at de 20 timer passer meget godt.

Jeg oplevet også at CPU-forbruget i G Hub Softwaren pludselig stod på 75 %. Et genstart løste dog dette problem, og har ikke oplevet det siden. Herefter oplevede vi et CPU-forbrug på 0,1 - 7 % på en Ryzen 3700X.



Der er ikke mulighed for at tilslutte G Pro X Wireless uden den medfølgende dongel, som jeg syntes er en skam. Jeg savner lidt muligheden for, at kunne benytte det til en mobiltelefon eller andre lignende enheder, hvor man eventuel kunne tilføje en jack-indgang eller mulighed for Bluetooth tilslutning. Øreskålene kunne kun drejes en smule, dette gør at headsettet ikke kan hviles på skuldrene, som ses på andre headset på markedet. Dette kunne jeg godt savne hos G Pro X Wireless.
Hvis du bruger briller er dette ingen hindring og med den lave vægt oplevede jeg heller ikke, at det glemte ind på brillen. Jeg syntes personligt de to medfølgende øreskåle i kunstlæder og memory skum  var meget behagelige. Jeg oplevede ikke at komme til at svede mere med det ene end med det andet. Hvor behageligt dette er for jer derude kommer selvfølgelig an på personlige præferencer.
Jeg syntes at lydisoleringen af begge øreskåle er lidt under middel, eftersom jeg oplevede udefrakommende lyd nemt kunne høres.
Hvad jeg var rigtig tilfreds med var, at man i softwaren G Hub selv kunne indstille hvornår headsettet automatisk skulle slukke efter et hvis interval uden lydaktivitet.



Hvad jeg syntes Logitech har gjort godt, det er med deres G Hub software. Den er både enkel og avanceret på samme tid, hvis man godt kan lide at rode med et hav af indstillinger. Du kan under mikrofonindstillingerne optage dig selv snakke i deres Broadcast menu, hvor du selv kan rode med Equalizer og Blue Voice indstillinger, hvor du kan justere lav- midt- og højtonerne.



Du kan også rode med akustiske indstillinger og justere lydstyrken i hver sekvens af den visuelle 7.1 surroundsound.
For streameren eller Broadcasteren, eller måske bare til dig der godt kan lide at høre dig selv imens du snakker i mikrofonen, kan du indstille medhør volumen.



G Hub’en har også indbyggede equalizerprofiler, så lyden skulle passe både til FPS spil, film eller hvis du snakker med vennerne. Du kan dermed også selv lave din egen profil til egne præferencer.
G Hub registrerer også installerede spil, hvor man kan lave personlige profiler for hvert spil.




 



ANNONCE