Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V2
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3 4 5 næste »

Gå til:

Roccat NOZ headset

Af Thomas Eriksen | 16-10-2019 | 16305 visninger | 0 kommentarer

Design og konstruktion.

Design og konstruktion.

Roccat NOZ er et over-ear headset hvilket vil sige at ørene sidder frit inde i selve koppen mens ørekopperne hviler på selve kraniet. Dette giver efter min mening langt mere komfortable headsets som man kan bruge i lang tid. Især når man som jeg bruger briller. Derudover så betyder det også noget for lydkvaliteten da der er plads til større drivere og bedre mulighed for at lave et større lydbillede. Det koster dog ofte lidt på hvor intens lyd man registrerer, da man ikke får den så koncentreret som in- eller on-ear headsets kan levere.
 
Driverne i Roccat NOZ er lige som i Khan AIMO udstyret med et par 50 mm drivere med neodym magneter.


 
Når det kommer til selve headsettet så er det tydeligt at man er gået efter det mere afdæmpede look. Her er intet lys eller andet der signalerer at der er tale om et gaming headset. Det matsorte design er meget diskret og du kunne sagtens bruge dette headset i et kontormiljø uden at stikke for meget ud.


 
Mikrofonen er som tidligere nævnt aftagelig, hvilket jeg vægter meget højt i et headset, for det meste af tiden jeg bruger sådan et skal jeg alligevel ikke tale ned nogen.
 


På siden af headsettet sidder en volumenkontrol og en knap til at tænde og slukke for mikrofonen. Begge delle er nemme og betjene og jeg sætter pris på at ikke skulle have en blok på selv kablet til disse funktioner.
 
Ørekopper og hovedbåndet er i NOZ lavet af stof og er relativt hårde, men sidder godt på hovedet uden at man føler et stort pres på hovedet, også når man sidder i flere timer og spiller eller som nu hvor jeg skriver denne artikel. Den lave vægt gør også sit til denne komfort og man ”glemmer” hurtigt at man har et headset på.
 
Skal vi tage de kritiske biller på, så skal det bemærkes at byggekvaliteten virker lidt billig og at striberne på ørekopperne med blank plastik, får dem til at virke lidt billige. Hvorfor man ikke har valgt at brugt det samme matte materiale på hele headsettet forstår jeg ikke.
 
Derudover er der påstande fra kassen om Noise-canceling earcups. Det er ikke noget jeg kan bekræfte og jeg synes ikke at de er markant mere støjdæmpende end det ADX eller Turtlebeach min søn har til sin computer. Når jeg Sammenligner med mit eget Sony 1000xm2 i slukket tilstand er dæmpningen på NOZ markant dårligere. Så kan ikke se at deres påstand om Noise-canceling holder stik og så skal man holde sig fra at påstå det.