Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3 4 5 næste »

Gå til:

Roccat Khan AIMO

Af Kaare H | 21-08-2019 | 22185 visninger | 0 kommentarer

Kassen og dens indhold

Kassen som Khan AIMO kommer i er holdt i en lækker, matsort farve med detaljer fremhævet i glossy print. Altså er det en kasse som egner sig rigtig godt som blikfang i butikkerne, og så falder den i øvrigt ind på linje med Roccats andre emballager, og det giver en god ensartethed, set ud fra en butiks synspunkt, når de skal lave displays eller fokus-øer med produkterne.


Forsiden af kassen er præget af et stort, glossy billede af selve headsettet, hvor der er fremhævet nogle detaljer om selve headsettet, der er et logo som fortæller at det skulle understøtte Hi-Res Audio, at det understøtter/anveder Roccats AIMO lys-system, og så ellers to store catch-words, nemlig ”comfort” og ”surrounded”

Bagsiden viser headsettet afbilledet fra en anden vinkel, og der er nogle flere detaljer om headsettet som er fremhævet på billedet, og så er der ellers beskrevet på ti sprog, inkl. dansk, nogle af de største features på headsettet.

Den ene side af kassen har bare Roccat printet i sorte glossy bogstaver, mens den anden side af kassen har en række nøglefeatures for headsettet printet i sort glossy tekst.
Ligesom på kassen til Roccat Kone, så er der på bunden af kassen til Khan trykt systemkrav for at få headsettet til at virke.



ANNONCE