Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3 4 næste »

Gå til:

PLANTRONICS RIG 500 PRO

Af Heini Nielsen | 20-02-2019 | 21336 visninger | 0 kommentarer

Test

Testen


Nu har jeg haft fornøjelsen af headsettet RIG 500 PRO i et stykke tid nu og føler at have dannet mig et godt indtryk omkring, hvad produktet kan tilbyde.  Jeg har testet det i en række forskellige spil som Cs Go, Battlefield 1, F1 2017 og Jurassic World Evolution og lyttet til en række forskellige musik numre. Jeg har, for at kunne danne mig et godt indtryk af mikrofonens kvalitet chattet med andre i spil samt Team Speak og Discord. Jeg har derefter spurgt ind til deres mening om lydens kvalitet, når den kommer ud af mikrofonen.

Det er en af de ting jeg er mest spændt på at høre om og det jeg fik tilbage af feedback var: at jeg gik tydeligt igennem, de kunne høre mig uden problemer, og det var ikke ret meget støj der gik indover. Jeg oplevede heller ikke selv problemer med støj når man snakker og den er nem at indstille i de forskellige programmer man benytter til chat. Mikrofonen vil i samme sekund den vippes opad gå på mute funktion, hvilket i mine øjne er en ganske lække detalje i stedet for at have en knap at skulle trykke på, mere enkelt og simpelt, kæmpe stort plus til Plantronics på det punkt.

Produktet RIG 500 PRO er som tidligere fortalt et meget let headset med en vægt på blot 281g, og dermed er et af de letteste headset jeg har testet. Det er nemt at indstille til korrekt hovedstørrelse ved hjælp af de tre klik muligheder som man har ved øreskålene og den bløde bøjle gør det til en meget behagelig oplevelse at have på hovedet. Jeg oplever desværre et problem med øreskålene på RIG 500 PRO. De er en tand for små til mine ører, de presser så meget på selve øret, at jeg efter en times tid rent faktisk får lidt ondt i ørerne på grund af trykket. De bliver samtidig varme på grund af trykket, og det bliver alt for ubehageligt at have dem på. Jeg vil ikke betegne mig selv som en person med meget store ører, men det må vi jo se, om der kan findes et svar på. Det er dog set fra mit synspunkt et minus, da benyttelse af et headset gerne skulle være en behagelig oplevelse. Da jeg er så heldig at have to andre headset til at ligge, som jeg ikke oplever problemer med på det område, så kunne det jo være yderst interessant og måle forskellen på inderkredsen af øreskålene.
De to modeller jeg har til at ligge er: ROG STRIX FUSION fra Asus og jeg skrev en anmeldelse på fornylig et RAGE ST fra Ozone

På Ozones høreskåle er målene: 4.3 cm fra siden og 5.5 cm for top til bund





Asus Rog måler jeg 5 cm fra siden og 6.5 cm for top til bund



RIG 500 PRO 4 cm fra siden og 6 cm Fra top til bund



RIG 500 PRO 4 cm fra siden og 6 cm Fra top til bund

Jeg kan ud fra mine målinger se, at RIG 500 PRO har det mindste mål fra siden af, hvilket også er der, hvor jeg mest føler presset på mine ører. Jeg er klar over, at det kun drejer sig om 0,3 cm forskel fra ROG STRIX FUSION fra Asus og RIG 500 PRO men det er åbenbart nok til, at mine øre lige akkurat kan går fri for kanten, og ikke presser ind på siden af mine ører.
Det er lidt en skam i hvert fald fra mit synspunkt for ser jeg bort fra det pres mine ører udsættes for, så lukker de rigtig tæt til omkring ørerne og dermed fra udefrakommende støj.





Nu er vi så kommet til lydbillede på RIG 500 PRO og igen, ingen tvivl om, at dette headset er designet til gamere.
Men lad os start med musik oplevelsen. RIG 500 PRO leverer her en ok oplevelse, lyden er klar og tonerne lyder ganske fine, men man kan godt høre at bassen har lidt problemer for at komme frem, da den er meget lidt tilstede. Dette resulterer i, at når man hører musik, så føles det en anelse tamt, da man lige mangler det.   

Det er under spil, at dette headset fra RIG 500 PRO skal vise sin plads. For på trods af at lyden kun er i stereo, så får man med RIG 500 PRO stadig en rigtig god spilleoplevelse. Der er absolut ingen problemer med at høre kuglerne flyve hen over hovedet i spil som Battlefield og Cs Go, hvor man har stort behov for at kunne lytte efter hvor de forskellige personer bevæger sig hen, og hvor implosionerne kommer fra. Men selvom om ikke har de store problemer med at høre, hvad der foregår i spillene, så ville jeg dog personligt gerne have ønsket lidt mere bas, men det er naturligvis smag og behag..  I et spil som F1 2017 har man heller ikke de store problemer med at høre en Formel 1 bil komme tæt på bag fra eller når den suser forbi.

Jeg vil til sidst, som jeg altid plejer at gøre at sætte min yndlingsfilm The Matrix, hvor der er rigeligt med ”tju bang” på og læne mig tilbage i stolen. Dette gør jeg for at teste, hvordan lydbilledet vil fremstå i en rigtig god film med masser af action. Jeg må desværre indrømme en skuffelse for som jeg nævnte før så er RIG 500 PRO rettet mod gamere. Jeg mangler simplethen noget bas før jeg rigtig for gåsehud, og føler mig helt suget ind i spillene, musikken eller filmene. Det er altså ikke fordi det lyder helt forfærdeligt, og de toner der kommer, er ganske klare og fine på ingen måde dårligt og der er sikkert dem, der vil finde dette headset fantastisk, men jeg savner noget mere baslyd.

 



ANNONCE