Introduktion

Vi kender det alle sammen; man sidder hjemme i stuen med sin laptop og surfer rundt på internettet, men man er nødt til at sidde på en helt bestemt plads for at have ordentligt signal for at være i stand til eks. at streame et afsnit af ens yndlingsserie fra en af de mange streamingtjenester eller se videoer på YouTube, for rykker man sig bare en lille smule, så ryger forbindelsen ikke helt, men den bliver akkurat så svag, at det bliver umuligt at se sin serie, film eller video uden afbrydelser.

Vi har alle oplevet ovenstående på et eller andet tidspunkt, og hvis ikke det lige gælder for stuen, så kender man det måske fra ens uddannelsessted eller arbejde. God WiFi-dækning er svært at opnå, og det er langt fra sikkert at man har lige god dækning i alle rum eller områder i ens eget hjem. Husejere kender især til problematikken med det svigtende WiFi, for routeren står i den ene ende af huset på kontoret, men nede på soveværelset eller børneværelserne i den anden ende af huset, er der praktisk talt intet signal. Og det går absolut ikke at have routeren placeret midt i huset, for det første af de praktiske årsager, da ens internetsignal typisk kommer ind fra en endevæg, og for det andet så er det langt fra sikkert at ens bedre halvdel vil tillade en sådan placering (det kan selvfølgelig også bare være, at det ikke kan lade sig gøre pga. disponeringen af ens rum).

Men hvad gør man så? Skal man til at trække kabler ned til den anden ende af huset? Og skal de i så fald trækkes over loftet, lige under loftet eller langs gulvpaneler? Hvorfor ikke installere en trådløs range extender? Det er netop en sådan en af slagsen vi kigger nærmere på denne gang, og det er Netgear som har været så flinke at sende os deres topmodel, EX6200, som bl.a. understøtter den nye ac-standard.

Og de trådløse standarder i dag, er faktisk i stand til at kunne levere varen. Når man tænker på, hvordan WiFi er gået fra maksimalt at kunne tilbyde 11 Mbps (IEEE 802.11a/b) under de mest optimale forhold, til i dag at være i stand til at tilbyde hastigheder der hedder 1733 Mbps (IEEE 802.11ac) og hastighederne ser kun ud til at blive endnu hurtigere. Sammen med introduktionen af særligt IEEE 802.11n kom også muligheden for at benytte 5 GHz båndet, hvor man ellers indtil da havde benyttet 2,4 GHz båndet. Fordelen ved det ”nye” bånd har helt klart været at det er knap så trafikkeret, da næsten al anden trådløs kommunikation foregår på 2,4 GHz båndet, og her er der ikke kun tale om WiFi, men også radiokommunikation, fjernbetjeninger, telefoner (bluetooth), mikrobølgeovne osv., og dette er med til at indsnævre antallet af kanaler, som kan dedikeres til de forskellige apparater, og WiFi har derfor kun haft ca. 13 kanaler at skifte mellem på 2,4 GHz båndet. Dette var slet ikke et problem de mange første år, men efterhånden som WiFi er blevet standard i alle hjem har det stille og roligt givet problemer for folk, det mest hyppige er, at ens WiFi kan virke sløvt eller til tider som om det slet ikke er der. Og problemet er især stort i lejlighedsejendomme, hvor hvert enkelt lejemål har sit eget netværk. Og laver man en hurtig scanning over de synlige netværk, vil man typisk kunne se de første 10-12 stykker inden for den umiddelbare nærhed.

På den ovenstående illustration kan man se hvordan kanalerne ligger fordelt på 2,4 GHz båndet. Hver kanal er tildelt det man kalder en center-frekvens, og så ligger de ellers med et mellemrum på 5 MHz, men de spænder reelt set ± 11 MHz, og derfor vil hver kanal have en ”bredde” på 22 MHz. Det betyder reelt set. At der kun er 3 (4) kanaler på 2,4 GHz båndet, som ikke overlapper hinanden, og det er som illustrationen viser kanal 1, 6 og 11. Den fjerde kanal er 14, men denne bruges ikke i EU, og er derfor ikke interessant i dette tilfælde. Hvad der derimod er interessant i forhold til de tre kanaler som ikke overlapper hinanden, er at det reelt set kun giver mulighed for at oprette tre WiFi-netværk tæt på hinanden, hvis kravet er, at de ikke må støje/forstyrre hinanden.

Problemet bliver rigtig stort, når alle bruger det modem/router som er leveret med fra deres ISP, og som er standard-konfigureret, da 90 % af alle disse som default er sat til at bruge kanal 4 på 2,4 GHz båndet. Så er der pludselig mange der prøver at komme igennem med data på den samme kanal på en gang, og dette er en af hovedårsagerne til at man oplever performancedrops på WiFi. Ved at gå over til 5 GHz båndet har man pludselig fået langt flere kanaler at arbejde med, men der er heller ikke så meget anden radiokommunikation her. Altså vil man allerede her opleve en fordel, i forhold til signaludfald. Der er dog også en bagside af medaljen, og det er at 5 GHz radiobølgerne ikke har den samme gennemtrængningskraft og man kan derfor opleve, at man måske ikke har den samme signalrækkevidde som med 2,4 GHz, men til gengæld vil man opleve at have en gennemsnitlig større båndbredde, altså højere hastighed med færre signaludfald.

Med introduktionen af 802.11n kom også muligheden for MiMo, altså multiple input multiple output, hvor man udnytter flere antenner hos både sender og modtager og dermed er i stand til at optimere hastigheden hvorved man kan overføre data. Teknologien til MiMo giver mulighed for at multiplicere kapaciteten af radioforbindelsen ved at udnytte flervejsudbredelse, dette er bl.a. grunden til, at vi i dag kan opnå de høje hastigheder på WiFi. Bygget direkte videre på n-standarden er 802.11ac, som altså er den hurtigste standard pt., og dermed også den standard som routeren vi skal kigge på i dette review kører med. Med introduktionen af ac-standarden, er frekvensbåndet blevet udvidet yderligere i forhold til både g- og n-standarden (80 MHz modsat 40 Mhz for n), og der er mulighed for endnu flere simultane streams (8 modsat 4 ved n) samt beamforming. Sidstnævnte er særligt interessant, da vi her nærmer os noget som ligner ”intelligente” antenner. Routere, acces points og extendere undersøger konstant om der er nogle ”forbrugere” tilkoblet det trådløse net, og er det tilfældet, er de i stand til at lave en mere fokuseret ”stråle” direkte til den aftagende forbruger. Dette er med til at øge både hastigheden, men også link-stabiliteten bliver højere, da antennerne fokuserer signalet til den enkelte aftager, i stedet for at en masse af signalet bare ”forsvinder”, forstået på den måde, at de normale rundstråleantenner som man ellers benytter jo bare sender for fuld effekt til hele området de dækker, og dermed ikke målrettet til de aftagere der må være i nærheden.

Side 1 2 3 4 5 6 næste »