Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side 1 2 3 4 5 6 næste »

Gå til:

Noctua NH-D15

Af Kaare H | 19-01-2015 | 58910 visninger | 0 kommentarer


Producent: Noctua
Sponsor: Noctua
Introduktion

Køling af CPU’en i vores pc’ere er en opgave der bliver sværere og sværere, i takt med at CPU’erne bliver hurtigere og mere avancerede.  Flere og flere opgaver bliver til stadighed lagt over i CPU’en, og sidder man eks. med en af de nyeste generationer af CPU’er er der også kommet indbygget grafikkort i dem, og dette er også med til at øge temperaturen yderligere.

De fleste af os selvbyggere kigger ikke engang på stock-køleren der følger med til vores CPU’er, men sætter en anden, større, bedre, og måske mere støjsvag køler på. Der er rigtig mange om buddet på dette marked, og en af de mere populære kølere, som leverer god ydelse kontra pris, er CoolerMasters Hyper 212 EVO. En anden producent der virkelig har et godt ry på dette marked er østrigske Noctua, som er kendt for at lave nogle af de mest stille, og samtidig bedst ydende kølere. De har meget stor fokus på at være støjsvage, og det afspejler sig ved at de bl.a. har udviklet deres helt egen PWM-chip, som i stedet for en hård rampe har en meget blødere start-rampe for blæsermotoren. Dette er med til at gøre blæseren mere lydløs når den får strøm tilført, da de starter op med en lavere spænding. Noctua har også brugt rigtig meget tid på at designe både blæserrammer og – vinger, så de opnår så stort et airflow som overhovedet muligt, ved så lille et støjniveau som muligt, og dette kombinerer de så yderligere med at alle deres blæsere er født med gummibeslag på alle hjørnerne, hvor de normalt har kontakt til kabinettet, og samtidig vedlægges de også ”gummispyd” til at montere blæserne med. Dette er alt sammen noget der også er med til at nedbringe støjniveauet betragteligt, da rigtig meget støj fra især blæsere opstår, fordi blæserrammen bliver sat i vibrationer af vingens rotationer, og disse vibrationer forplanter sig til hele kabinettet som også vil begynde at vibrere, dette er også mere kendt som resonansstøj.

Og det er da også netop Noctua, som har været så flinke at sponsere dette review. Vi skal kigge på deres absolutte topmodel fra deres nuværende produktlinje, nemlig NH-D15. En køler der er inspireret meget kraftigt af sin forgænger, den nærmest legendariske og standard-sættende NH-D14.

Specifikationer

Jeg vil lægge ud med at tage et nærmere kig på kølerens specifikationer, og disse er hentet fra Noctuas hjemmeside.

Socket compatibility

 

Intel LGA2011-0 & LGA2011-3 (Square ILM), LGA1156, LGA1155, LGA1150 & AMD AM2, AM2+, AM3, AM3+, FM1, FM2, FM2+ (backplate required)

Height (without fan)

 

160 mm

Width (without fan)

 

150 mm

Depth (without fan)

 

135 mm

Height (with fan)

 

165 mm

Width (with fan)

 

150 mm

Depth (with fan)

 

161 mm

Weight (without fan)

 

980 g

Weight (with fan)

 

1320 g

Material

 

Copper (base and heat-pipes), aluminium (cooling fins), soldered joints & nickel plating

Max. TDP

 

see TDP guide

Fan compatibility

 

140x150x25 (with 120mm mounting holes), 140x140x25 (with 120mm mounting holes), 120x120x25

Scope of Delivery

 

2x NF-A15 PWM premium fan

2x Low-Noise Adaptor (L.N.A.)

Y-cable

NT-H1 high-grade thermal compound

SecuFirm2™ Mounting Kit

Noctua Metal Case-Badge

Warranty

 

6 Years

Fan specifications

   

Model

 

2x Noctua NF-A15 PWM

Bearing

 

SSO2

Max. Rotational Speed (+/- 10%)

 

1500 RPM

Max. Rotational Speed with L.N.A. (+/- 10%)

 

1200 RPM

Min. Rotational Speed (PWM, +/-20%)

 

300 RPM

Max. Airflow

 

140,2 m³/h

Max. Airflow with L.N.A.

 

115,5 m³/h

Max. Acoustical Noise

 

24,6 dB(A)

Max. Acoustical Noise with L.N.A.

 

19,2 dB(A)

Input Power

 

1,56 W

Voltage Range

 

12 V

MTBF

 

> 150.000 h

 

Når man bare kigger på hhv. kølerens mål og vægt, så bliver det klart, at der er tale om en kæmpe, alene køleprofilen vejer 980 gram, og næsten 1½ kg når blæserne er monteret. Det er klart at med så tung en køler, så skal man være ekstra påpasselig når man flytter rundt på sin computer, og dette gør sig især gældende for dem som ofte tager til LAN. Enten skal man transportere sin computer liggende eller man skal helt afmontere CPU-køleren under transport for at forhindre skader. Naturligvis monteres køleren ved hjælp af en solid bagplade, men det ændrer ikke på det faktum, at køleren udsætter bundkortet for et enormt vred når den er så tung.

Side 1 2 3 4 5 6 næste »


ANNONCE