Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3 4 5 6 7 8

Gå til:

Phantek Enthoo Primo

Af Kaare H | 23-02-2014 | 45191 visninger | 1 kommentarer

Konklusion

Phanteks har brugt op i mod to år på at udvikle Enthoo Primo, og de har virkelig lavet et superbt stykke arbejde med Enthoo Primo. Jeg har sjældent set et kabinet med så gennemført cable management fra producentens side af. Corsair var fremme som nogle af de første med gummimanchetterne og begyndende punkter at fiksere kabler til, men Phanteks har taget det til et helt nyt niveau, ved at have deres velcro-strips hele vejen rundt på bagsiden af bundkortpladen, og deres løsning med at placere PSU i bunden, væk fra bundkortet gør det bare endnu nemmere at lave et godt kabeltræk, da kablerne ikke først skal fra forsiden, til bagsiden til forsiden igen. Det er mere logisk, at kabler bare går fra bagsiden til forsiden.

Designmæssigt set, så har Enthoo Primo et udseende som giver to muligheder: man elsker det eller man hader det. Det er meget stort, firkantet og sort. Der er ikke meget som bryder de firkantede linjer i kabinettet, men Phanteks har alligevel valgt at de har været nødt til at gøre noget, og her er valget altså faldet på at integrere en LED-liste der løber hele vejen fra top til bund, og fra bag- til forside på toppen. Samme blå farve er også at finde i de to forreste blæsere, og effekten af både LED-strips og blæserne er ganske flot. Foretrækker man ikke at have det blå lys tændt hele tiden, så har Phanteks stadig gjort det muligt at slukke for det vha. en knap på toppen af I/O-panelet.

Jeg hører til gruppen, der syntes godt om designet og fra første øjekast så jeg et kæmpe potentiale i kabinettet. Dets muligheder for at montere radiatorer, pumpe og reservoir er ikke noget jeg har set lige i nogle andre kabinetter, og deres løsning med at sætte støvfiltre stort set overalt i kabinettet, justerbare blæserpositioner, integreret fan hub, lysstyring og rigtig gode muligheder for at få styr på alle kablerne på bagsiden af bundkortpladen gør, at kabinettet faktisk leverer varen, hvor mange andre altid syntes at mangle lidt.

Med alt det positive sagt, så er det ikke sådan, at der ikke er noget negativt at sige, for det er der, om end det er dog er i små-tingsafdelingen. For det første er selve måden hvorpå kabinet-siderne er monteret på en smule ”billig”. Der er kun en slids forrest på hvert panel som skal gribe fat i rammen, og herefter drejes siden på plads og skrues fast med to fingerskruer på bagsiden. Der er altså ingen form for hjælpelåse, slidser eller andet som holder siderne på plads, og det er derfor bydende nødvendigt at sikre siderne med skruer. Dette er en smule irriterende når man arbejder med kabinettet, da ingen af panelerne kan holde sig på plads af sig selv. Dernæst er selve sidepanelerne ikke særligt kraftige, og fordi de kun skal gribe fat i den forreste del af kabinet-rammen er der heller ikke nogen forstærkningsbjælker eller andet langs siderne. Dette gør at de kan vride sig meget, og de medvirker altså til at give en ”discount-fornemmelse”. Sidste punkt jeg har lagt mærke til, er ruderne. Når computeren bliver varm, begynder ruderne at gi’ sig og dette kan høres som nogle relativt høje klik eller smæld. Jeg har snakket med Phanteks om dette, og de er opmærksomme på ”problemet”. Min teori går på, at det ikke er en plexiglas-rude, men i stedet hård-plast, og det er et ret stift materiale, og derfor har den tendens til at give sig mere under temperaturpåvirkninger.

Phanteks Enthoo Primo er i butikkerne nu, se den aktuelle pris hos edbpriser.dk

Side « forrige 1 2 3 4 5 6 7 8


ANNONCE