Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3 4 5 6 næste »

Gå til:

Razer Ouroboros

Af Kaare H | 19-09-2013 | 24787 visninger | 2 kommentarer

Kassen og dens indhold

Hvis jeg havde modtaget en mus i en butiksemballage, ville jeg have modtaget en firkantet, gennemsigtig plastickasse, hvor musen nærmeste er udstillet som i en glasmontre, men jeg har i stedet modtaget musen i Razers eksklusive pressekit udgave, så jeg har fået den leveret i en sort hårdplast kuffert med et lille diskret Razer-logo på både top og bund, men bortset fra dette ligner kufferten mest af alt noget man vil transportere et håndvåben eller noget meget dyrt fotoudstyr i.

Når man åbner kufferten, så ligner det også at der er tale om transportkassen til et våben eller igen noget meget dyrt kameragrej. Låget er foret med gråt, bølgende skumgummi mens resten af kufferten også er fyldt med gråt skumgummi, hvor der er lavet meget præcise udskæringer til alt hvad der ligger i kufferten. Musen ligger lige i midten, da det jo trods alt er den det hele handler om.

På hver side af musen ligger de to forskellige sidegreb man kan montere på den, helt ude til højre ligger ladedock/trådløs receiver, mens der til venstre ligger et genopladeligt batteri samt USB-kabel. Dette er hvad der også følger med når man køber musen. Det som følger med ekstra til pressekittet, ud over den meget specielle kuffert, er den lille sorte genstand der ligger foran musen. Det er en Razer-branded, ultra tynd USB-key udført i metal/alu med en kapacitet på 8 GB. På denne ligger der en masse PR-materiale samt drivers/software til musen, men det er til en hver tid mere anbefalelsesværdigt at hente sidste nye versioner direkte fra, i dette tilfælde, Razer.