Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3 4 5 6 7 næste »

Gå til:

Corsair H80i

Af Kaare H | 01-04-2013 | 19245 visninger | 0 kommentarer

Corsair Link

Nu har jeg en del gange omtalt og nævnt Corsair Link, og dette er absolut også den helt nye feature i H80i i forhold til forgængeren, men hvad er det så? Det er Corsairs egen styresoftware til pumpen, og det er bl.a. andet muligt at justere hastigheden på blæserne, angive nogle temperatur-parametre for hvornår de skal ændre hastighed, man kan aflæse temperaturen på både CPU og kølevæske, men også evt. installerede grafikkort kan den aflæse temperatur og blæserhastighed på. Det er også i Link-softwaren at man kan styre lyset i pumpens logo, både med farve og hvordan lyset skal gøre, altså om det skal pulsere, skifte farver efter et fast mønster, eller om farven på logoet skal afspejle temperaturen på CPU’en. Har man nu også købt et oprindeligt Corsair Link kit med lys-moduler, så kan dette kit og pumpen altså også kobles sammen med et Link-kabel, og man får så adgang til at styre det hele fra samme program. Nu er Link-produkterne ikke så kendte i Danmark, og der er derfor ikke den helt store kendskab til dem, men allerede for 2 år siden på CeBIT blev det introduceret af Corsair, og det sidste jeg har set er, at Komplett er begyndt at føre produkterne, men jeg har ikke erfaret om andre forhandlere sælger dem, og så vidt jeg har kunnet forstå på Corsair, så er de ved at ændre på deres Link-kit, og det kan meget vel være fordi deres pumper nu fungerer som central hubs for hele Link-systemet.