Side
1 2 3 4 næste »
Gå til:
Wedge Touch Mouse
Af Jonas | 01-10-2012 | 14412 visninger | 1 kommentarer
Konstruktion & Design
I forbindelse med den kommende lancering af Windows 8, har Microsoft valgt at sende en række lækre, nye tastatur- og museprodukter på gaden, som er bygget til at give en mere strømlignende følelse af det nye operativsystem. I denne anmeldelse kigger jeg således nærmere på Microsofts nye top-of-the-line Wedge Touch mus, som lokker med et lækkert design og nogle glimrende features. Musen er samtidigt den mindste Microsoft til dato har produceret og er sammen med Wedge Mobile-tastaturet henvendt til folk, der har i tankerne at få sig en Microsoft Surface tablet.
Wedge serien er sat til at være Microsofts top-of-the-line serie til den nye generation af operativsystem og tablets. Sammen med Wedge Touch udkommer serien Sculpt, der ligeledes består af et mus- og tastatursæt, som er større end Wedge-serien.
Musen er pakket i en firkantet æske, der bærer de klassiske røde farver, som følger alle Microsofts produkter til computere. Tilbehør skal vi dog kigge længe efter i kassen, der kun indeholder selve musen og et par manualer. Der medfølger dog batterier til musen, i dette tilfælde et enkelt AA-batteri. Det er dog en meget lille mus, der ligger i pakken, og det meget minimalistiske design kan ses hele vejen rundt. Toppen af musen har således hverken scroll wheel eller knapper, men hele fladen kan presses ned og virker som højre- og venstreklik ad den vej.
Bunden består blot af to knapper – den ene til at tænde for musen og den anden til at åbne siden af musen, hvor batteriet skal sættes i.