Raspberry Pi - Opbygning og muligheder

GPIO, Display DSI og CPU

(Klik på billedet for at se det i fuld størrelse i nyt vindue )

GPIO (General Purpose Input Output)

GPIO benene (øverst til højre, langs kanten) er placeret på printet sådan at de er nemme at komme til. De giver mulighed for at tilslutte eksternt udstyr som man enten vil have information fra, eller vil sende information til. Der er også blandt benene på GPIO delen strømudtag der kan forsyne enheder med op til 3.3V.

Layout til benene kan findes her:
http://www.raspberrypi.org/archives/384

Display DSI

Vha. Display DSI forbindelsen har man mulighed for at tilslutte en såkaldt ”raw LCD” skærm eller en lignende skærm der understøtter DSI standarden. DSI forbindelsen betyder reelt set at skærmen bliver forbundet direkte til billedsignalet i grafikkortet, og kommer derfor ikke til at lide af eventuelle forsinkelser i systemet, før grafikken kan sendes via RCA porten eller HDMI porten. Det betyder at man kan have en skærm tilsluttet som opdaterer med det samme. Kort sagt; man eliminerer evt. flaskehalse i CPU’en, eller andre steder i systemet, i forhold til at bearbejde informationerne som skal sendes til skærmen.

CPU, GPU og RAM

Neden for Raspberry Pi logoet ses hjernen og hjertet i produktet. Der er tale om SoC (System on a Chip) Broadcom BCM2835.
Specifikationerne for chippen er:

• ARM1176JZF-S med floating point-enhed
• 700MHz clock hastighed
• Broadcom Videocore IV GPU
• 256MB RAM
• DSP (Digital Sound Processor)
   

Som man kan se ud fra specifikationerne på den lille chip, sidder hele computeren stort set i den chip.
CPU’en (processoren) er en single core 700MHz ARM 11 processor med mulighed for kommatalsberegning. Ydelsen af CPU’en svarer, hvis man sammenligner den med en x86 CPU, ca. til en Intel Pentium II 300MHz.
Videocore IV GPU’en (grafikchippen) giver mulighed for afspilning af filer i Blu-Ray kvalitet via H.264/MPEG4-AVC high profile codecs op til 40Mbit/sek og ved 1080p. Det kan dog kun lade sig gøre med indhold der er lavet til at kunne accelereres via grafikkort (kaldet VDPAU og VAAPI under Linux). Hvis ikke videofilerne er encodet til det, vil systemet ikke kunne trække det, pga. den svage CPU.

3D kernen kan tilgås via de medfølgende OpenGL ES2.0 og OpenVG biblioteker. Grafikchippen kan yde op til 1Gpixel/s, 1.5Gtexel/s eller 24 GFLOPs og indeholder desuden en del forskellige teksturfiltreringsmetoder og en DMA-infrastruktur (Direct Memory Access) der gør det muligt at tilgå registre i grafik RAM’en direkte. Raspberry Pi er faktisk kraftig nok til at trække det dog efterhånden aldrende Quake III i medium til høje indstillinger alt afhængig af opløsningen. Ret imponerende for en så lille størrelse.
Hvis man kigger på den overordnede regnekraft i Broadcom BCM2835, svarer det alt i alt ca. til grafikegenskaber som i den første Xbox.

De 256MB SDRAM er ligeligt fordelt med 128MB til systemet og 128MB til grafikkortet. Det er ikke muligt at opgradere RAM mængden da det er en del af Broadcom BCM2835 chippen, og sidder derfor ikke som et udvidelsesmodul på printet, men indbygget i chippen. Det er dog muligt via forskellige metoder at ændre om grafikkortet eller systemet skal have tildelt flest RAM.