Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side 1 2 3 4 næste »

Gå til:

NZXT H2

Af Simon Fruergaard | 04-05-2012 | 14216 visninger | 0 kommentarer


Producent: NZXT
Sponsor: NZXT
Konstruktion & Design

Det seneste kabinet vi testede, var NZXT Phantom 410, som viste sig at have et yderst effektivt airflow uden at gå på kompromis med stilheden pga. kabinettets medfølgende blæserstyring. Denne gang kigger vi igen på et kabinet fra NZXT, som har suppleret os med deres stilrene og lydløse kabinet: NZXT H2. Lad os kigge nærmere på, om kabinettet lever op til et tilfredsstillende lydniveau, mens stadig at kunne køle et high-end hardware setup.


 

I forhold til Phantom 410 er H2’s emballage noget kedeligere at kigge på. Det består af information om kabinettets features skrevet direkte på pappen og dertil et billede af kabinettet. Men nu er det ej heller kassen, vi er interesseret i, men derimod dens indhold. Også ved dette kabinet oplever vi en god beskyttelse af flamingo og plastik mod den til tider hårde fragt.

Vi har modtaget kabinettet i matsort farve, men det kommer også i helt hvidt. Fronten er også sort, men her i en mere blank udgave.


 

Fronten har, som i mange af disse ”stilrene og lydløse” kabinetter, en låge, som åbnes fra højre mod venstre. Bag lågen gemmer sig de tre 5.25” udvidelseporte, to 120 mm blæsere, og det kan ses, at lågen også indeholder et tyndt lag lydabsorberende materiale.
 


 

Som det ses på overstående billede, er det muligt at klikke de to blæsere nemt af. Dette kan lade sig gøre grundet den smarte feature, som NZXT kalder Touch Power, som bare består af to flader på blæseren og ved kabinettet, som forbinder ledningerne, og dermed kan der løbe en strøm. Et simpelt men smart system der også tillader, at blæserne nemt kan udskiftes (såfremt dette ønskes), og der sidder støvfiltre foran, som dertil også nemt kan fjernes og renses.
 


 

At blæserne nemt kan fjernes, er smart i sig selv. Men systemet tillader også, at lagerenhederne i kabinettet peger ind i kabinettet, og installeres fra fronten. Vi vender tilbage til dette senere i ”indvendigt design”.
 


 

Øverst er I/O-panelet placeret, som består af tre USB 2.0, én USB 3.0, audio/record samt en tænd- og slukknap. Som med Phantom 410 vælger NZXT at give brugeren mulighed for at styre blæsernes RPM med den medfølgende fancontroller, som kører i tre niveauer: Low, middel og high.
 


 

Udover I/O-panelet finder vi også muligheden for at tilkoble en HDD, angiveligt som hotswap. Dertil er det også muligt at installere en 140 mm blæser i toppen. Hvis den ikke er installeret, medfølger en magnetisk plastikplade, som skal fungerer lydisolerende.
 

Begge sider er komplet stilrene uden hverken vinduer eller ekstra blæserhuller, som betyder, at der kan sidde lydarbsorberende materiale på indersiden.


 

Bagtil ses det, at PSU’en er placeret i bunden af kabinettet, og ovenover finder man de syv PCI-udvidelsesporte, som er ventileret. Til højre for dem er der yderligere ventilation samt to huller til eksempelvis kabelføring eller slangeføring til ekstern radiator. Herover er der monteret en 120 mm blæser og til venstre bliver bundkortets I/O-plade placeret. Siderne tages af med to fingerskruer i hver side.
 


 

Kabinettet er hævet en smule fra gulvet, hvilket tillader PSU’en og en eventuel 120 mm blæser at trække luft ind. Der løber et samlet fjernbart støvfilter, som dækker både PSU og eventuel blæser. Ligeledes står kabinettet godt fast på en del plastikfødder, som sikrer endnu bedre vibrationisolation.
 

Side 1 2 3 4 næste »