Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side 1 2 3 4 5 næste »

Gå til:

Cooler Master Silencio 550

Af Simon Fruergaard | 15-03-2012 | 14897 visninger | 5 kommentarer


Producent: Cooler Master
Sponsor: Cooler Master
Indledning

Sidst kiggede vi lidt på Sonata IV fra Antec, og nu er tiden kommet til endnu et lydløst kabinet. Denne gang kommer det fra Coolermaster og er i deres nye Silencio serie. Som navnet antyder, så er dette kabinet bygget for at være støjsvag. Men stilen og størrelsen passer også til et gamer setup, men vil airflowet være tilfredsstillende til at køle highend PC komponenter?

Første håndsindtryk og det ydre design

Kassen er den typiske Coolermaster kasse. Hvid baggrund, nogle billeder af kabinettet samt specs. Beskyttelsen består af standard flamingo. Kabinettet er af mellemstørrelsen, produceret i stål og vejer 9.2 kg som er standard for denne størrelse kabinet. Kabinettet står flot i en mat, sort metallisk look. Fronten og lågen er lavet i plastik, dog tung og føles solid. Lågen, modsat resten af kabinettet, har en blank sort overflade, hvilket giver en flot kontrast.

Frontens I/O panel sidder i toppen af kabinettet, hvilket for mange synes at være den rigtige placering. Nogle ville dog finde det bedre hvis start/sluk og specielt reset knappen var bag ved lågen. Dette ville mindske sansynligheden for at ramme knappen ved et uheld og computeren genstarter uden varsel. I/O panelet består af USB 3.0, USB 2.0, Lyd og mikrofon, HDD aktivitets LED, start og reset knappen og noget som få kabinetter har; SD-card reader.

Som det kan ses på nedenstående billede så skjuler lågen tre 5.25” udvidelsesport, hvor en af den er den medfølgende 5,25” til 3.5” transformer. Derud over kan det ses at lågen har støjreducerende materiale, som også sidder inde i kabinettet. Nedenunder de tre udvidelsesport er et støvfilter, som forhindre støv i at komme ind i computeren gennem den medfølgende 120mm intake blæser. Det er muligt at sætte endnu en 120 mm blæser foran eller én 140 mm. Som det ses på billederne ovenover så er der fin ventilationshuller i fronten, så blæser nemt kan trække frisk luft ind i kabinettet.

Bagtil ses det at Cooler master har placeret PSU’en i bunden, som i de fleste andre af deres kabinetter. Ovenover er de 7 PCI udvidelsesporte og til højre for dem to huller, som kan bruges til udførelses af vandkølingsslanger eller kabelgennemføring. Der medfølger en 120 mm udstødningsblæser (samme blæser som den i fronten), men der kan installeres 80/90/120 mm blæsere hvis andet ønskes. Og til venstre er bundkortets I/O skjold. De to sider af kabinettet tages af med to fingerskruer.

Kabinettet står solidt på fire gummi fødder.

Side 1 2 3 4 5 næste »


ANNONCE