Normalt ser jeg ingen grund til at kommentere indpakningen på udstyr, men jeg vil nu alligevel kort rose BOSE for at have modstået fristelsen til at bruge en absurd stor kasse, samt for at have gjort det let at pakke sættet ud (og ned igen)! Højttalerne er meget små, og ved første blik falder tankerne på billige computerhøjttalere fra Bilka til under 100.- men dette indtryk varer kun indtil du prøver at løfte dem, samt slutter volumenkontrollen til. Højttalerne vejer nemlig over et kg stykket, og volumenkontrollen er afsindigt lækkert lavet i metal, med en ring til kontrol af volumen i plastic der er en del over hvad man er vant til mht. kvalitet. Der er absolut intet du får lov at pille ved mht. lyden, da BOSE åbenbart er af den overbevisning at man gør mere skade end gavn når man leger med det. Der er kun en enhed pr. højttaler, men den gør jobbet overraskende godt. Der er også en basrefleksport der går om på bagsiden af højttaleren, så lyden bliver påvirket af hvor tæt de står på bagvæggen. Kabeltilslutningen er utroligt let, dog rendte jeg på et problem som på ingen måde bør kunne opstå på et sæt computerhøjttalere i denne prisklasse (iflg. BOSE.dk er den vejledende udsalgspris 1995.-): minijack-kablet der skal slutte højttalerne til pc’en virker nemlig ikke ordentligt, det skratter og giver kun lyd i den ene side! Når man nu er nørd som jeg, har man naturligvis ekstra kabler liggende, så testen er udført med et andet kabel end det medfølgende.

Musik:

Frank Sinatras ”Fly Me To The Moon” lyder meget varm, med lige vel meget fokus på bassen. Trompeterne er høje uden at være skingre, og det meste af hans stemme kommer med, selvom de helt dybe registre mangler en smule. Der er utroligt meget 3D-effekt i lyden. Med ”Hotel California” med The Eagles går guitaren klart igennem med en dejlig varme, og stemmer og trommer lyder også ganske dejligt, da der ikke er noget videre lavfrekvent i denne sang, bemærker man ikke rigtig at bassen er lidt overspillet. ”The Frangrance Of Dark Coffee” med Godot bliver desværre lidt domineret af bassen, og det er synd da både klaver, saxofon og trommer lyder virkelig godt. Dog mangler de allerdybeste toner igen, hvilket jeg vil komme ind på lidt senere. ”Brothers In Arms” med Dire Straits halter lidt i introen, og giver ikke den samme indlevelse fordi der tilsyneladende mangler noget både i de højeste diskantlag, og helt nede i bunden af lydspektret, som ellers gør det stykke til en særlig oplevelse, til gengæld kommer højttalerne efter det inde i sangen, og elguitaren lyder dejlig, om end en lille smule uengageret, hvor at Mark Knopflers stemme kommer godt igennem på alle punkter.

Side 1 2 3 4 næste »