Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3

Gå til:

ASUS NC1

Af Alexander | 05-09-2011 | 10059 visninger | 0 kommentarer

Opsummering og konklusion

Opsummering:

Til musik er høretelefonerne ikke de dårligste i klassen, men de lider under at bassen er enten for kraftig eller for svag, og derfor vil de nok mest være anvendelige for ”bas-narkomaner” som ikke kan få for meget bas, eller folk der hører musik hvor der stort set ikke er bas. Til filmbrug i støjende miljøer kan de sagtens bruges, men hvis du rejser med tog eller bil så vil du formodentlig hurtigt blive irriteret over den dunkende lyd i de stille passager. Spiloplevelsen er ganske fin, men retningsbestemmelse er ikke NC1’s stærke side, hvorimod dialog er klar og tydelig. Derfor vil jeg mene at de egner sig med til RPG (såsom Fallout, The Elder Scrolls, osv.), end til f.eks. FPS (såsom Counterstrike, Crysis, o.lign.). Støjreduktionen er paradoksalt nok høretelefonernes største svaghed, da de virker dårligst i de tilfælde hvor man vil have mest glæde af dem ved rejser i Danmark. Dog kan jeg forestille mig at de vil virke ganske fint på flyrejser, da der som regel ikke er dybe toner dér, men da jeg ikke har været ude og flyve i den tid de har været til test, kan jeg desværre ikke bevise om det rent faktisk vil være tilfældet eller ej.

 

Konklusion:

Lyd: NC1 har en tendens til at overdrive bassen markant når støjreduktionen er slået til, og mangle den næsten helt når det er slået fra. Retningsbestemmelsen er ikke særligt god, men hvis man kan abstrahere fra den dominerende bas, så spiller de ganske tilforladeligt.

Design: Der er ingen tvivl om at designet er anderledes i kraft af pynten på ørekopperne, der mest ligner et sæt alufælge. Udover ørekopperne, er sættet faktisk meget diskret, og det kan foldes sammen til en størrelse hvor de kan være i en inderlomme! Der er et ganske langt kabel på høretelefonerne, og afstanden fra høretelefonerne og kontrol-delen er temmelig lang, så enten har du en masse kabel til overs, som bare hænger og er i vejen, når du har den sat fast på kraven, eller i inderlommen, eller også hænger kontrol-delen så langt væk at man lige så godt kan skrue op og ned for musikken på sin musikafspiller i stedet for at bruge kontrollen til høretelefonerne.

Samlekvalitet/holdbarhed: Ved første øjekast virker høretelefonerne ikke videre solide, men de overrasker når man rent faktisk begynder at bruge dem, ved at sidde solidt fast, og ikke give sig nær så meget som det ellers er normalt for så spinkle høretelefoner. Det skal dog bemærkes at kablet er temmelig spinkelt, og derfor ikke kan forventes at holde mere end et år eller to, hvis man bruger dem dagligt på farten, selvom man selvfølgelig kan være heldig.

Side « forrige 1 2 3


ANNONCE