Side
1 2 3 4 næste »
Gå til:
Trådløst netværk
Af Anders Jensen | 30-06-2000 | 22659 visninger | 0 kommentarer
Page 1 : Trådløst netværkFor blot et par år siden var trådløst netværk noget der kostede en mindre bondegård og var derfor uden for de flestes rækkevidde. Sådan er det også i store træk i dag men der findes alligevel nogle alternativer der er anvendelige i både mindre virksomheder og i hjemmet. Men lad os tage et kig på fordele og ulemper ved et trådløst netværk.
Fordele
Den første og mest oplagte fordel ved et trådløst netværk kan du nok finde hvis du tager et kig ned under dit skrivebord. Det er de ledninger der altid er i vejen eller bliver ødelagt når det er mest vigtigt. Det er derfor oplagt at vælge et trådløst netværk for at skære ned på dette. Motivationen for en privat person er nok at det er nemmere at forbinde 2 computere i hver sin ende af huset på denne måde i stedet for at trækkeledninger tværs gennem huset. For firmaer kan det måske være at firmaet har et stort lokale med mange folk men ingen ordentlige EDB installationer. I begge tilfælde kan et trådløst netværk løse opgaven men ikke uden ulemper. Endnu en fordel ved trådløst netværk er at kunder kan få hurtig, og trådløs, adgang til fælles resurser i en virksomhed.
Ulemper
Den største ulempe med et trådløst netværk er nok den begrænsede båndbrede som løsningerne kan tilbyde. Her tænker jeg både på hjemme løsninger som Diamond HomeFree og 3com's AirConnect. Diamond er begrænset til 1 mbit og det er næppe nok til at dele filer mv. over netværket, det vil sige at det er begrænset til lejlighedsvis brug. Den mere professionelle løsning fra 3Com har helt op til 11 Mbit båndbrede og det er jo noget bedre. Men ulempen er at der jo ofte er flere koblet på et netværk af denne type på en gang og derfor kan man hurtigt opleve at der bare ikke er nok båndbrede når man lige skal åbne den 2,5 MB Excel fil der ligger på servere, og der er ikke noget mere irriterende end ventetid på at kunne lave noget.
Men når dette er sagt så lad os dog kigge på tingene.