Side
1 2 3 4 5 6 7 næste »
Gå til:
Thermalright HR-03 Rev. A
Af Thomas Christensen | 02-03-2008 | 40125 visninger | 4 kommentarer
IntroduktionVi fortsætter vores jagt på den bedste grafikkortkøler med Thermalright's billigste løsning i den roste HR-03 serie. Fra Zalman VF1000 LED og Arctic Cooling Accelero S1 er turen kommet til Thermalright HR-03 Rev. A.
Ligesom den sidste grafikkortkøler vi testede, er denne Thermalright HR-03 Rev. A udviklet både til passiv og aktiv køling, så alt efter den ønskede effekt og grafikkort, kan den køle grafikkortet uden en blæser. Modsat de tidligere testede grafikkortkølere, kan denne desuden vendes om, så profilen vender opad i stedet for nedad.
I denne test kigger vi derfor nærmere på køleevnen ved passiv køling så vel som med forskellige blæser løsninger. Herunder skal vi ligeledes se nærmere på, hvorvidt retningen for profilen påvirker køleevnen.
Amerikanske Thermalright er nok kendt af de fleste, og vel nok en af de eneste DIY (Do-It-Yourself) entusiast kølerproducenter på markedet. De er bedst kendt for deres CPU kølere, men med HR-03 er Thermalright for alvor trådt ind på grafikkortscenen.
De seneste par år har de været blandt de første producenter, som begyndte at udnytte heatpipes til andet end smarte overskrifter, og stort set alle Thermalright's produkter benytter i dag samme grundide, hvor så mange heatpipes som muligt, bærer en profil bestående af aluminiumsfinner.
Lige fra chipset, grafikkort til CPU kølerne benytter denne tilgang, og bortset fra størrelsen og monteringen, minder de om hinanden til forveksling. Vi skal i denne test se nærmere på, om denne tilgang i Thermalright's mindste HR-03 køler kan følge med vores tidligere køler konge i Accelero S1.
Side
1 2 3 4 5 6 7 næste »