Side
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 næste »
Gå til:
ATI Radeon HD 2600 XT vs. Geforce 8600 GTS
Af Thomas Christensen | 28-06-2007 | 46279 visninger | 20 kommentarer
IntroduktionEfter flere udskydelser er ATI endelig klar med en komplet DirectX10 lineup, og i dag skal vi kigge nærmere på Radeon HD 2600 XT, og se hvordan det klarer sig imod NVIDIA's top mainstream grafikkort Geforce 8600 GTS. Inden da skal vi lige have præsenteret den netop frigivne lineup.
ATI frigiver i dag 4 nye grafikkort, to mainstream og to low end. De består af mainstream serien Radeon HD 2600 og low end serien Radeon HD 2400, og indenfor hver serie er der en Pro og en XT udgave. Sammen med det tidligere frigivne Radeon HD 2900 XT, har ATI dermed fem DirectX10 grafikkort, og listet efter ydelsen ser ATI's DirectX10 lineup ud således:
- Radeon HD 2900 XT
- Radeon HD 2600 XT
- Radeon HD 2600 Pro
- Radeon HD 2400 XT
- Radeon HD 2400 Pro
De fire nye grafikkort i Radeon HD 2400 og 2600 serierne, skulle være at finde i butikkerne fra starten af juli. Det er muligt vi er heldige, og et par butikker har et kort eller to i butikken i dag, men der går nok lidt tid inden alle modellerne er på markedet.