Side
« forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13
Gå til:
CeBIT'07: Billedkavalkade Fra Hannover Messen
Af Thomas Christensen | 09-04-2007 | 24566 visninger | 2 kommentarer
CeBIT'07: fremgang eller krise?
Det var så vores billedkavalkade fra CeBIT'07. Vi håber den var interessant, men inden vi stopper, har vi et par kommentarer til messen. Som det fremgik af introduktionen, var messen en stor publikums succes, og flere lande end tidligere var repræsenteret på messen. Var messen dermed en succes?
Vi har snakket med flere producenter om dette, snakket med andre hardware sider og opvejet vores egne erfaringer, og konklusionen fra alle tre er klar; CeBIT'07 en ret tam affære. Vi havde planlagt en top5 liste over spændende produkter og trends i markedet, men måtte droppe den, der var simpelthen ikke andet sjovt en fede kølere og pudsige små opfindelser.
Hvor blev produkterne af?
AMD/ATI og NVIDIA havde ingen nye produkter, hvilket står i skærende kontrast til alle tidligere år. De plejer begge at bruge CeBIT som lanceringsplatform for nye chips, og når timingen mangler, så i det mindste de mindre initiativer, chipsets osv.
I år var der absolut intet fra de to grafikkort producenter. Mange grafikkort producenterne var selvsagt enormt skuffede. ATI lejren var ikke kun frustreret pga. de ikke havde X2900 serie kort til messen, hvilket de ellers var blevet lovet så sent som 1-1½ måned før CeBIT startede - altså alt for sent til at ændre planerne, eller justere det budget de brugte på CeBIT messen. Deres gamle ATI kort, som de blev nød til at fremvise til CeBIT, havde allerede fået tæsk siden de udkom, og pengene var brugt på en messe, som de ikke kunne fremvise noget til.
Hos NVIDIA's producent lejr, var producenterne trods alt glade, da Geforce 7 serien har haft enorm succes, og de havde haft high end markedet for sig selv siden Geforce 8 blev introduceret i slutningen af november 2006. De var selvsagt skuffede over, at de ikke måtte fremvise Geforce 8500 og 8600 serien, som de ligesom i ATI lejren var blevet lovet kort tid inden messen. NVIDIA trak den dog tilbage pga. AMD/ATI's store problemer med at bringe deres DirectX10 serie på markedet.
Samme gør sig gældende på processor fronten. CeBIT har dog aldrig været den helt store launchplatform for de to, og en ny processor er heller ikke så eksotisk som en ny grafikchip - det er trods alt mere et spørgsmål om MHz og varmeudledning end så meget andet, og en meget forudsigelig størrelse langt hen af vejen.
AMD havde heller intet på processor fronten at fortælle. De gav sædvanen tro en lille gennemgang af, hvad der er sket på markedet siden sidste år, og kunne meget kort og upræcist snakke om, hvor sej deres DirectX10 linie bliver - men alt i alt var det kedeligt på produktsiden.
Deres nye DTX platform vidner dog om en AMD, som er fuld af selvtillid, og har forstået deres position på markedet samt kundernes behov. Endnu vigtigere er dog, at de ser ud til at kunne levere produkterne. I det perspektiv var AMD en fornøjelse at snakke med samt iagttage, men produktmæssigt var det lidt tamt.
Intel havde vanen tro valgt at lade producenterne fremvise deres "Bearlake" motherboards, som du kan læse mere om
her. De har tidligere gjort det med i915/925, og i endnu højere grad også 945/965/975, men Bearlake versionerne blev dog fremvist i en mængde, som overgår tidligere års fremvisning. De fremviste motherboards lignede da også mere endelige designs end vi tidligere har set.
Skulle man fremhæve noget positivt ved CeBIT, var det nok Intel's Bearlake, men eftersom de kun blev fremvist i halvfærdige designs, som producenterne har arbejdet på højtryk på at få gjort præsentable, kunne man godt have ønsket sig lidt mere.
Hvad så nu CeBIT?
Et af problemerne hedder desværre slutbrugere. Enhver der har været på messen fra fredag middag til søndag aften ved, at det er UMULIGT at komme frem og tilbage. Møder bliver forsinket eller helt droppet på den konto, og man får som udstiller mindre for pengene. Slutbrugere som jubler over ens produkter er nice, men det der virkelig betyder noget, er de aftaler der bliver indgået og på en fjern andenplads, den eksponering pressen giver.
Et andet problem er det utal af hardwaresider der er dukket op, og den manglende begrænsning på antallet af, som hver enkel side kan medbringe. For mange folk bruger for meget tid på at snakke med de forkerte, som bare er interesseret i billeder og en nyhed. Ligeså giver det problemer i pressecentret, som er overbooket udover alle grænser. CeBIT i år var heldigvis bedre end sidste år, hvor kapaciteten var helt uacceptabel i forhold til mængden af pressefolk. Denne positive udvikling skyldes primært, at de har varslet en anden kurs. På messen og egne vegne må man håbe, at de strammer den ligeledes til næste år, så folk ikke betragter messen som en firma udflugt, hvor de gratis nyhedsskribenter får lidt tilbagebetaling på deres hårde arbejde.
En anden problemstilling for CeBIT er placeringen af messen. Tidligere startede messen en onsdag, og dermed fik man 2½ rigtig produktiv dage efterfulgt af en sen-fredag samt weekend, hvor messen døde hen som slutbrugerne invaderede messen. Efter weekenden var der to dage, hvor der ligeledes ikke skete det store, da alle lanceringerne havde fundet sted og alle på de forskellige stande var døde. De sidste to år har den startet en torsdag, og dermed har der kun været 1½ dag, som kan kategoriseres som effektiv.
Næste år bliver derimod interessant, da det starter en tirsdag og slutter om søndagen. Så kan alle de professionelle nå alt det de skal, inden slutbrugerne invaderer messeområdet fra fredag middag til weekenden er omme. Vi er meget spændte på resultatet af denne ændring, og for vores eget vedkommende lyder det interessant.
Den største trussel messen står overfor er dog en mere grundlæggende en af slagsen, og vel og mærke en de ikke kan gøre så meget ved selv. Det handler om Intel, AMD/ATI, NVIDIA og alle de andre hardware producenters produktcyklus. Det bunder nemlig i placeringen af messen, som kommer for tidlig i forhold til disse firmaers produktcyklus. 3. kvartal og pre-school salget er og bliver tidspunktet, hvor hardware producenterne skal være på mærkerne, da det er her salget kommer stærkt igen efter det første halvår, som traditionelt er ret sløvt. Der skal ikke meget til, før producenterne får problemer med at få produkterne klar til CeBIT, og Computex er bare bedre placeret i forhold til den grundlæggende produktcyklus.
Næste år bliver et skæbne år for CeBIT messen. Computex presser på som en seriøs konkurrent, og CeBIT skal forvandles til en mere effektiv messe, hvor firmaerne får mere for pengene og det giver mening at frigive nye produkter, ellers vil hardware producenterne miste interesse for den store og dyre messe.
- Du kan kommentere billederne og artiklen
her.