Side
1 2 3 4 5 næste »
Gå til:
ECS KA1 MVP Extreme (Rev. 1.0)
Af Allan Nielsen | 20-03-2006 | 16252 visninger | 0 kommentarer
Page 1 : ECS KA1 MVP Extreme (Rev. 1.0)IndledningVi har modtaget et ECS socket 939 bundkort baseret på kombinationen af ATI's RD480 og SB450, nemlig KA1 MVP Extreme. Lad os sige det med det samme, der er sket meget med ECS siden de ”gamle” dage, hvor de mest var kendt for at lave prisbillige kort der ikke direkte henvendte sig til entusiasterne. Nu er det dog slut med det udtryksløse udseende, og dette kort har en del features til den mere kræsne bruger, såsom ATI Xpress 200 CrossFire, Dual LAN og SATA II + NCQ. Vi vil her forsøge at belyse, hvorvidt ECS virkelig har formået at lave en potentiel konkurrent til high-end A64 markedet eller ej.
ECS KA1 MVP ExtremeKassens indholdUdover alt det sædvanlige indhold, såsom backplate, SATA- og fladkabler, USB plate osv., så har ECS også puttet en 3,5” drivebay med USB og FireWire tilslutning ned i kassen, hvilket er en meget smart feature, til dem der ikke har USB i fronten af kabinettet. Desuden har ECS lagt et RJ45 kabel i kassen, hvilket desværre alt for sjældent ses.
TilbehørDe har også valgt at lægge en SATA-backplate ved, så man får en SATA udgang på bagsiden af sit kabinet. Desværre er der ikke udtag til strøm i denne backplate, hvilket betyder at den stort set er nytteløs.
Der er yderligere vedlagt et ”shunt” kort, som benyttes til den ledige PCI-E port, såfremt man kun benytter ét PCI-E grafikkort.
Shunt kort og Top Hat FlashEn ret fed feature er deres Top Hat flash, der kan sættes ovenpå BIOS’en på selve bundkortet, hvis man ved en fejl får ristet sin BIOS i en opdatering eller lignende. Denne ekstra BIOS kan så give mulighed for at boote kortet, så man kan redde sin eksisterende BIOS – godt tænkt!
FeaturesDette bundkort kan selvfølgelig benytte både normale, single core A64 CPU'er, og også FX og X2.
Som allerede nævnt, indeholder kortet en lang række features. For det første giver nordbroen RD480 mulighed for at benytte to PCI-E grafikkort samtidigt i CrossFire, hvilket kan give en stor ydelses-forøgelse i nogle tilfælde. CrossFire er som bekendt ATI's pendant til nVidias SLI - og for at kunne benytte sig af det, kræver det 2 ATI kort (der selvfølgelig skal understøtte CrossFire).
I CrossFire mode deles de 16 PCI-E baner ligeligt imellem de to grafikkort, så der er tale om 8x dual PCI-E.
Kortet understøtter HT 2000 MT/s system bus. Der er naturligvis dual channel RAM mulighed, og i alt 4 RAM sokler til rådighed. Der er 2 x PCI-E x16 sokler, 2 PCI-E x1 sokler og to almindelige PCI sokler på kortet, hvilket giver gode udvidelsesmuligheder.
Et billede af bl.a. RD480 nordbroenSydbroen er til gengæld den efterhånden forældede ATI SB450, der understøtter 4 UDMA 133/100/66 enheder, og 4 SATA enheder. Desværre skal man kigge langt efter SATA2, NCQ og RAID på SB450, der må siges at være bundkortets svage led. Vi havde hellere set at ECS havde grebet muligheden for at benytte en ULi M1575 sydbro, som bekendt understøtter både SATA2, NCQ og RAID, men sådan skulle det så ikke være.
For at rette lidt op på manglen på SATA2, NCQ og RAID giver en Silicon Image 3132 controller mulighed for 2 SATA II enheder, i single mode samt RAID0 og RAID1. Derforuden er der på lydsiden tale om Azalia High Definition audio, som benytter Realtek ALC880 8-kanals CODEC.
Netværksmæssigt er der indbygget DUAL LAN, i form af Marvell 88E8053 PCI-E Gigabit og Realtek 8100C 10/100 controllere. Det er muligvis de færreste der i realiteten har brug for 2 netkort onboard, men i visse situationer kan det være en stor fordel, f.eks. hvis man bruger sin PC som router. At den ene port så ”kun” er 10/100 kan vi godt se igennem fingre med.
På bundkortet sidder et større arsenal af LEDs, der giver et helt lysshow når computeren er tændt (De skulle ifølge ECS blinke i takt med belastningen af kortet). En feature der sætter prikken over i’et for case modders, men som er spildt på performance brugere.
Og så lige en lille ting: Hvis man stadig er ejer af et ”gammeldags” joystick til GAME-porten, så må man enten købe et nyt joystick, eller evt. benytte et PCI-lydkort med GAME-port. Der er nemlig ingen GAME-port på KA1 MVP, ej heller nogen header til ekstern port på bundkortet.