Page 1 : ATI Radeon X1800 XT

ATI Radeon X1000 Serien

I dag lancerer ATI ikke bare et grafikkort, men en helt ny serie af grafikkort. I den forbindelse var vi inviteret ned til ATI's Europæiske lancerings event, hvor vi udover at have været til præsentationer med diverse ATI folk og spil udviklere, også har haft mulighed for at benchmarke ATI's kommende top kort: X1800 XT 512MB. Inden vi når til denne del, skal vi dog se nærmere på ændringerne og se på hvad det er for en serie ATI har frigivet i dag.

Det er en dag som vi har ventet på i lang tid, for det er næsten 3½ måned siden, at Nvidia lancerede deres GeForce 7800 GTX og det har taget en hel del af high end markedet med sine 24 fragment pipelines og overlegne ydelse. Ikke nok med at det er et længe ventet modsvar til nVidia’s G70 chip og 7800 serien, det er også ved at være en del år siden, at ATI kunne præstere en helt ny chip, og ikke bare en opdateret og hurtigere version er den ældre arkitektur.

Men før vi kigger på selve teknologien, så lad os kigge på hvad det faktisk er der bliver lanceret i dag, for ATI har valgt en lidt anden strategi end Nvidia ved deres 7800 lancering. Hvor nVidia kun lancerede en high end serie, har ATI valgt, at lancere de tre serier, vi traditionelt har på grafikkortmarkedet: low end ”X1300 serien”, mainstream ”X1600 serien” og high end ”X1800 serien”. Det er dog ikke helt så ligetil som det lyder, og ligesom ATI differentierede datoerne for hvor X800 serien kort kom på markedet, bliver nogle af de forskellige kort lanceret løbende over de næste par måneder. Radeon X1600 mainstream serien bliver først frigivet i slutningen af november, og samme gælder for XT versionen af X1800 kortet. I nedenstående diagram kan man se, hvornår de første X1000 serie kort kommer på markedet, eller i det mindste hvornår de bliver lanceret:

Som du kan se så er der 3 forskellige datoer til lanceringen af de forskellige kort. Der er et par årsager til dette, og ifølge ATI skyldes det, at X1800 serien endnu ikke er moden nok til at kunne lancere XT kort i de mængder som slutbrugerne forventer. Så i stedet for at lave endnu en papir launch af et produkt, har de valgt at vente til forsyningen af high end X1800 XT kort er stor nok. Dette forventes at være tilfældet om 1 måned. Det betyder at de kort som du kan få fingrene i dag er enten deres low end X1300 kort eller X1800 XL kortet.

Det er ikke nødvendigvis så dårligt for alle 3DMark elskerne og folk som vil have det bedste af det bedste, da tidlige benchmarks tyder på at ydelsen på XL vi ligge på niveau eller lidt højere end ydelsen af Geforce 7800GT.

Sidst men ikke mindst er der X1600 serien, der først kommer i slutningen af november. Det skyldes ifølge ATI primært, at de havde så travlt med at rette de fejl, der forsinkede hele X1800 serien, at de ikke turde gamble og starte produktionen af X1600, før de var helt sikre på, at fejlene var rettet i X1600 også. Ifølge et tidligere interview, skulle ATI dog også have haft problemet med RV530 chippen, som X1600 serien bygger på, ligesom det var tilfældet med R520.

Vejen til Radeon X1000 serien

Vejen til X1000 serien, som netop er blevet lanceret, har været hårdt og fyldt med uventede huller. For at få chippen lidt i et perspektiv, skal vi skrue tiden lidt tilbage til midten af 2002, hvor ATI igen kom frem i spotlightet og generobrede high end tronen efter flere års fravær. Dette skete med R300 chippen, som var at finde i Radeon 9700 serien. Det var en ret banebrydende chip, og blev fulgt op med R350 og R360 chippene, som udgjorde Radeon 9800 serien. Der var tale om speedbumps uden de store nye tiltag, men dets arkitektur har været baseline for størstedelen af de spil vi har på markedet pt., og er det til dels stadig. Det siger lidt om, hvor succesrigt et design ATI har kreeret.

I maj måned sidste år, hvor ATI skulle følge op på succesen fra Radeon 9700 og 9800 serierne, tog de igen udgangspunkt i deres tidligere design, dvs. R300. Imens nVidia introducerede en helt ny arkitektur, tog ATI kampen op med et R300 design på steroider. 3Dc blev tilføjet, men ellers var salgsargument ydelse og ikke nye muligheder, som den tidligere generation manglede.

Nu går den dog ikke længere, og ATI må pensionere deres suverænt mest succesrige arkitektur nogensinde. De siger dermed farvel til virvaret af shader model 2.0 profiler, og træder ind i shader model 3.0 æraen – et skridt som udviklerne har længtes efter længe (men mere om det når vi kommer til den del af artiklen).

Skiftet har dog ikke gået til smertefrit som ATI havde planlagt, og R520 skulle oprindelig have meldt sig klar til tjeneste for ATI omkring maj og juni måned, hvor nVidia og ATI traditionelt opdatere deres linier.

Der kom forlydender omkring dårlige yields (altså hvor mange chips der virkede ud af den producerede mængde), men det stod i stærk kontrast til hvad TSMC, som producere størstedelen af ATI’s chips og RV515, RV530 og R520 chippene, ved adskillige anledninger havde udtalt om deres 90nm low k produktionsteknologi havde udtalt. ATI’s CEO, Dave Orton, havde ligeledes rost TSMC’s fremgang med produktionen og yields ved deres conference calls.

R520 havde fået tape out status (dvs. TSMC havde produceret en funktionel chip) i slutningen af 2004 kort efter Xenos chippen (XBOX 360 grafik chippen). Fra en chip har fået tape out status til den rammer markedet, går der efterhånden 5-6 måneder. Omkring E3 og Computex begyndte juni/juli måned, fremviste ATI R520 kort bag lukkede døre i forskellige spil (bl.a. Prey), så der var ingen tvivl om at chippen fungerede på det tidspunkt og at yields ikke var grunden til, at den ikke blev frigivet. ATI havde ligeledes ikke problemer med RV515 eller Xenos grafikchippen, på trods af at de blev fremstillet på samme produktionsteknik og for Xenos vedkommende var ligeså stor og kompliceret. Ifølge Dave Orton opstod der ligeledes problemer med RV530, som er langt mindre kompliceret og består af en del færre transistorer end både Xenos og R520 chippen. Så hvorfor kom R520 ikke for 4-5 måneder siden, som ellers var planen?

Ifølge ATI var grunden, at de ikke kunne få chippen til at fungere ved de hastigheder de sigtede efter. De kunne producere chippen uden problemer, og den virkede som den skulle, men hastigheden stemmede ikke overens med deres forventninger, eller hvad der kunne blive en konkurrence dygtig chip. ATI har ved presse eventen i Ibiza fortalt, at fejlen lå i chippens kredsløb. Fra den blev fundet, var fejlen hurtig at rette. Derfra var det kun et spørgsmål om at få de sidste ting til at falde i hak, og få gang i produktionen.

Side 1 2 3 4 næste »