Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Nyheder

Test af Sennheiser Momentum True Wireless 2

Skrevet af Thomas Jensen | 20-07-2021 10:03 | 1565 visninger | 0 kommentar
Sennheiser er et velkendt og anerkendt brand, med et sortiment i kategorier såsom headsets, mikrofoner, trådløse mikrofonsystemer, soundbars og in-ear headsets. Sidstnævnte er hvad der skal ses på i dag, hvor Sennheiser for et år siden d. 13 juni 2020 lancerede den anden generation af Momentum True Wireless 2. Et in-ear headset der skiller sig ud, ikke kun i lyden, men også i designet og i kvaliteten. Sennheiser har lyttet til forbrugerne fra den forrige generation, som med kun fire timers batteritid og uden ANC, hvilket på Momentum True Wireless 2 er blevet væsentlig forbedret. Konkurrencen er stor på dette marked, hvorfor Sennheiser har været nødt til at afmærke sit territorium på markedet for in-ear headsets, hvorfor du på anden generation har næsten en fordobling af batterilevetid på 7 timer og hele ekstra 21 timer med opladeretuiet. Med en ekstra tilføjelse med ANC på Momentum True Wireless 2, får du derfor et in-ear headset der har en klar fordel over forrige generation således, at du ikke bliver forstyrret af udefrakommende støj.

I over 15 år har der været opdelt ejerforhold mellem Sennheiser og William Demant på 50/50, hvor de i 2018 meddelte ejerforholdet for ophørt. Dette med gode intentioner, hvor de hver især kunne fokusere på hver deres kategorier indenfor lyd. Jeg synes det er imponerende, at Sennheiser har eksisteret i 76 år og blev grundlagt kort efter 2. verdenskrig i 1945 i det nordvestlige Tyskland Hannover. Det slår dog ikke eksistensen af blandt andet Siemens, som blev etableret i 1847, men navne fra den tid ses ofte at være ukendte navne i dag eller helt ophørt. Men hvorfor lige nævne Siemens? Det var Sennheisers første samarbejdsaftale, hvor Sennheiser solgte måleinstrumenter og senere producerede og lancerede den første mikrofon MD1 ved forespørgsel fra Siemens. Allerede et år efter Sennheiser blev grundlagt, havde Sennheiser startet produktionen af deres egen mikrofon under navnet MD2, som blev lanceret i 1947. Det interessante ved Sennheisers historie er, at Sennheiser er en familievirksomhed og fortsat er. Sennheisers grundlægger Fritz Sennheiser startede i 1945 og fortsatte til 1982, hvor sønnen Jörg Sennheiser overtog. Det fortsatte til 2012 hvor der i denne periode blandt andet blev lanceret HD-seriens hovedtelefoner og mikrofonen MKH 800. I 2009 blev de velkendte audiophile-headset HD 800 præsenteret og et par år senere Momentum-hovedtelefonserien. I 2013 overtog Andreas og Daniel Sennheiser, og kører fortsat i bedste velgående!

Det er derfor en fornøjelse, at få muligheden for at se på en af produkterne i Momentum-serien, som med denne historik har været loyal i familien lige siden 1945! Hvor mange firmaer kan prale med netop dette? Men med lidt historisk baggrundsviden om Sennheiser, så handler det i dag om Momentum True Wireless 2, som på trods af den lille størrelse, så har jeg ret store forventninger! Læs hele artiklen her!

Opret svar til nyheden: Test af Sennheiser Momentum True Wireless 2

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning