Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Nyheder

Test af Corsair T100 Rank Gaming Chair

Skrevet af Thomas Jensen | 19-01-2021 20:25 | 3737 visninger | 13 kommentarer, hop til seneste
Du kender det nok ligesom jeg at sidde ordentlig på kontoret eller når man skal spille med vennerne i flere timer, så er en ergonomisk stol en af de vigtigste faktorer for forebyggelse mod blandt andet ondt i ryg og lænd. En god kontor- eller gamerstol er derfor en lang tids investering, som Corsair har givet deres bud på, med den nylig lanceret T100 Rank, som er til rådighed for de nordiske forbrugere! Du kender måske Corsairs T1, T2 eller T3-serie af gaming stole, hvor T100 Rank er en god blanding mellem dem, og er fremstillet specifikt for nordiske kunder. Markedet for gaming stole har udviklet sig enormt de seneste år, hvor der er stor forskel i priser. Mange gamerstole ligner hinanden, så hvordan skiller T100 Rank sig så ud?

Det som du skal spørge sig selv om er, hvorvidt det kan betale sig at købe en dyr stol, fremfor en stol i Ikea eller andre stole til budgetvenlige priser. Vi har alle forskellige kropsbygninger og præferencer til hvad en god stol er, og derfor kan det være en vanskelig opgave, at finde den stol som passer lige til dig.

Jeg har længe ledt efter en stol, som både giver den rette støtte til ryg, lænd og bagenden, hvilket viser sig ikke er en nem opgave! En af de kendte alternativer har været ’Markus’ stolen fra Ikea, hvor en gamer stol kan have fordele, som ikke altid kan findes på en almindelig kontorstol uden at gå på kompromis. Lad os se på hvad Corsair T100 Rank kan tilbyde os i Norden! Læs hele artiklen her!
#1
Remi
Ultrabruger
19-01-2021 20:55

Rapporter til Admin
Er I bekendt med det enorm dårlige ry gamer-stole har? Jeg så denne video for nogen uger siden: https://www.youtube.com[...] Jeg ville aldrig anbefale de her stole til voksne mennesker. Børn og teenager? Fred være med det, de elsker jo designet.
--
#2
Ranger84
Skribent
19-01-2021 22:03

Rapporter til Admin
#1 Hej Remi. Jeg er bekendt med hvad du henviser til som ‘dårligt ry’ fra videoen. Jeg vil dog ikke gå så langt at sige, at det er omverdenens generelle opfattelse. Der er salg i det, og det er der selvfølgelig en grund til. Kan man købe alternativer, som er bedre? Jo da, det kan du med stort set alt, da vi alle er forskellige. I dette tilfælde, forskellige kropsbygninger, behov og præferencer til siddeposition. Derudover er der selvfølgelig også ungdommen, hvor en gamerstol jo også har en anden værdi. Men fred være med det. Rigtig god dag. :)
--
ASUS Deluxe II(X99) - i7 6850K - H115i - 64Gb TridentZ 3200Mhz (CL14) - AX860i - 512GB M.2 950 Pro - 1TB S-EVO 850 MSI 1080 Gaming X
--
Sidst redigeret 19-01-2021 22:06
#3
MichaelMH
Juniorbruger
20-01-2021 20:17

Rapporter til Admin
One does simply not use the word "ergonomic" with gaming chairs. Det er et farligt emne at begive sig ind på, da de sjældent er ergonomisk korrekt udførte.
--
#4
Ranger84
Skribent
20-01-2021 20:38

Rapporter til Admin
#3 Jeg kan sagtens forstå din pointe. Det er en gaming stol, som har en 90 graders vinkel fra sæde til ryglæn, hvilket blandt andet kendetegnes som ergonomisk støtte. Ergonomi er selvfølgelig ikke kun ryglænsstøtte, hvor ergonomi i stolindustrien er en ret bred størrelse. For hvornår gives en stol den rette støtte? Emnet er såmen interessant nok, hvorfor der også har været gentagende emner om præcis dette fornylig her på Hardwareonline. Heriblandt en højt prissat anderkendende kontorstol, som reel set burde være den perfekte ergonomiske stol. Men det er fortsat stadig nogle, som mener de ikke havde det rette design og støtte til dem. Jeg er bekendt med, at det ikke er en fair sammenligning kontra gaming stole. Men ergonomi er en individuel og bred størrelse, hvor man ikke kan ramme hele befolkningen med et produkt. Når det er sagt, så er det selvfølgelig ligeså meget designet "gaming" som sælger. :)
--
ASUS Deluxe II(X99) - i7 6850K - H115i - 64Gb TridentZ 3200Mhz (CL14) - AX860i - 512GB M.2 950 Pro - 1TB S-EVO 850 MSI 1080 Gaming X
--
Sidst redigeret 20-01-2021 20:40
#5
waskustobaskus
Nørd
21-01-2021 07:04

Rapporter til Admin
Når en stol forsøger at klemme en på plads som i en racerbil forsvinder alt ergonomi allerede der.
--
#6
Ranger84
Skribent
21-01-2021 07:09

Rapporter til Admin
#5 Hvorvidt en stol gør det, afhænger vel af den fysiske størrelse på personen? :)
--
ASUS Deluxe II(X99) - i7 6850K - H115i - 64Gb TridentZ 3200Mhz (CL14) - AX860i - 512GB M.2 950 Pro - 1TB S-EVO 850 MSI 1080 Gaming X
#7
Die_Happy
Junior Supporter
21-01-2021 07:51

Rapporter til Admin
"Jeg har længe ledt efter en stol, som både giver den rette støtte til ryg, lænd og bagenden" - så skal du lede videre :)
--
#8
Ranger84
Skribent
21-01-2021 08:20

Rapporter til Admin
#7 Jeg leder stadig videre efter den perfekte stol til en rimelig pris. Kan være den findes, den er bare ikke fundet endnu. ;)
--
ASUS Deluxe II(X99) - i7 6850K - H115i - 64Gb TridentZ 3200Mhz (CL14) - AX860i - 512GB M.2 950 Pro - 1TB S-EVO 850 MSI 1080 Gaming X
#9
bRi
Supporter Aspirant
22-01-2021 14:30

Rapporter til Admin
#8, tjek lige disse to: https://secretlab.eu[...] Secret labs Titan XL serie Pris: ca. 3500-4000,- https://www.proshop.dk[...] Dette er proshops Dutzo, Den ligner til en forveksling stolen fra SecretLab, dog til 1.999,- Jeg hørte tidligere at SecretLab ikke har egen produktion, men det blot er et brand. Så en Dutzo fra Proshop kunne være nøjagtig samme stol... Andre der kan bekræfte dette?
--
#10
mindbuster
Ultra Supporter
22-01-2021 16:08

Rapporter til Admin
Hvus bare producenterne gad at lade være med deres latterlige branding på hovedstøtten, jeg gider ikke det hjernevask at skulle glo på deres logo hver gang jeg går hen og sætter mig :/ Åhh, og korte armlæn, nej tak.
--
Activate Windows Go to Settings to activate Windows
#12
emiloz
Bruger Aspirant
27-01-2021 09:34

Rapporter til Admin
Jeg har aldrig forstået at nogen ville købe disse såkaldte Gaming stole. Korte armlæn, grimt design, stor og klodset og en pris mellem 1500,- til 2000,- er helt absurd. Så holder jeg mig til in Flintan fra IKEA til 500kr som hverken fylder meget men stadig sidder rigtig fint i uden at få hold i skulder eller nakke
--
#13
Tramper Torben
Maxibruger
31-01-2021 13:05

Rapporter til Admin
Disse stole må da henvende sig til børn og teenagere, for hvem gider have logo, rgb og diverse farver udover det hele.
--
Ryzen 5800X og RTX 3080. Kører ganske fint i 1440p ved 240 Hz. 16GB ram er hvad 8GB var for et par år siden. Derfor har jeg 32GB nu.
#14
Ranger84
Skribent
31-01-2021 13:47

Rapporter til Admin
#13 Jeg kan røbe så meget, at købere ses i alle aldersgrupper. ;) Men du har ret i, at de unge nok er den primære målgruppe.
--
ASUS Deluxe II(X99) - i7 6850K - H115i - 64Gb TridentZ 3200Mhz (CL14) - AX860i - 512GB M.2 950 Pro - 1TB S-EVO 850 MSI 1080 Gaming X

Opret svar til nyheden: Test af Corsair T100 Rank Gaming Chair

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning