Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Nyheder

Test af Steelseries Arctis 9 Wireless

Skrevet af Thomas Jensen | 07-01-2021 14:40 | 2772 visninger | 9 kommentarer, hop til seneste

Vi skal denne gang kigge på Steelseries high-end headset; Arctis 9 Wireless, som får masser af ros fra andre anmeldere. Arctis 9 bliver rost for dens multifunktionalitet og det komfortable design! Hvis du er nysgerrig efter, og er lidt ukendt med hvem Steelseries er, så bliver dette beskrevet kort i den forrige artikel fra Steelseries; Rival 3 Wireless. Men hvis du har en passion for hardware eller en passion for gaming, så kender du med stor sandsynlighed også til navnet.

Jeg er altid nysgerrig på hvad der fremkommer af det valgte produktnavn, hvor Steelseries har valgt et navn; Arctis, som kan henføres til den nordlige polarregion. Arctis kan også oversættes til Arctic, som fremkommer fra det græske arktikos, som betyder; ”near the bear, northern”, hvilket igen refererer til den nordlige del på jorden. Nu har jeg ikke den store viden om etymologi, men det kan tyde på, at Steelseries har navngivet Arctis 9 Wireless efter noget stort, noget vedvarende, noget robust eller måske en reference til den nordiske oprindelse og de nordiske rødder. Steelseries har nemlig danske rødder helt tilbage fra 2001 på Frederiksberg! Navnet Arctis er måske simplere end først antaget, hvor designet ved nærmere eftertanke er et design, som kan ligne bøjlen på et sæt skibriller. Det kan måske på sin vis give mening, hvor Arctis kunne være en reference til kulde.

Steelseries startede sin Arctis serie tilbage i 2016, hvor der er sket en lille ændring i design, men stor forskel i hardwaren, herunder er der også en stor prisforskel mellem Arctis 1 og den nyere generation Arctis 9 og Arctis Pro Wireless. Der er tiltænkt priser i alle niveauer som alle kan være med på, og så andre som måske kræver lidt overtalelse.
Hvem husker ikke headsettet Siberia V2 fra Steelseries fra 2009? Det var mit første headset fra producenten, som jeg havde i flere år frem. Det er fedt at se, at Steelseries fortsat har vedholdt store dele af sit design i deres nyere generationer af headsets, hvor der samtidig også er sket markante ændringer, uden at fjerne det velkendte ved Steelseries headsets til nyere dato. Men lad os se på Arctis 9 Wireless! Læs hele artiklen her!
 
#1
Morten
Gæst
09-01-2021 17:52

Rapporter til Admin
Holy mother.... De billeder der :O Brug producentens egne billeder en anden gang.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#2
Torben Spyd
Superbruger
09-01-2021 17:55

Rapporter til Admin
Jeg er personligt lidt bange for at gå wireless mht. lyd, ihvertfald når vi snakker PC gaming og TV lyd. Jeg tænker at hvis lydkvaliteten er høj, vil der forekomme forsinkelser. Så de går på kompromis med bitrate, for at undgå forsinkelser. Når vi snakker gaming, betyder dette jo netop noget, fremfor at hvis man bare hørte musik. At gå op i at få mindst 100 fps og køre høj Hz, kan vel være ligemeget hvis der er forsinkelser på fodtrin og man alligevel ikke når at reagere.
--
Ryzen 1600 @ 3.95 GHz, 16GB 2400/CL10, RTX 3090, 1080p/60Hz. Et ganske fint system.
--
Sidst redigeret 09-01-2021 17:59
#3
7430
Mega Nørd
09-01-2021 18:00

Rapporter til Admin
Har eget det solgte det få mdr efter. Hvorfor solgte jeg det så : tabte signal konstant Lyden var direkte horribel og skuffende til den pris Ku simpelthen ikke fatte de kun havde sat en diode i istedet for en der var rød blå etc ved strøm niveau Eneste plus jeg så var det med man ku tænde sin xbox med headset. Og man ku tage eks tlf opkald imens man gamede Men til prisen var jeg ikke imponeret.
--
jep jep
#4
SimonFRB
Ultrabruger
10-01-2021 11:43

Rapporter til Admin
De er ok. Bruger dem mest med et sæt apple in-ears sat i. Eneste elendige ved det er dog, at man skal holde on-off-knappen inde i 5 sekunder(!) hver gang de skal tændes/slukkes. Pisse irriterende. Nu er batteriindikatoren også gået i stykker og den blinker konstant rødt.
--
#5
Jimminez
Mega Supporter
12-01-2021 17:44

Rapporter til Admin
syndes alle de nye headsets jeg har prøvet... Steelseries Pro + dac Logitech G Pro lyder tam mine RIG 800HT Atmos jeg har lydre 10000 gange bedre
--
#6
fresser2
Junior Supporter
19-01-2021 21:55

Rapporter til Admin
Hvordan designer man et headset med MICRO USB i 2020? - Og så til den pris! Selv logitech er gået over til USB-C med deres nyere, og billigere headset. Det er nok grund til mig til ikke at købe det, fordi jeg har simpelthen dårlig erfaring med noget der skal sidde på mit hoved, med et skrøbeligt stik som micro USB. - Især når man har vænnet sig til det er trådløst, og man glemmer man har ladekablet i.
--
R7 5800x, RTX 3080, 32GB 3600Mhz CL16, B550M
--
Sidst redigeret 19-01-2021 21:55
#7
Knocker
Supporter Aspirant
19-01-2021 22:27

Rapporter til Admin
Jeg har haft Arctis 7 i en del tid og knægten fik 9'eren men han kunne ikke helt finde ud af det med bl.a. strømknappen skulle holdes inde i noget tid, så vi har byttet, og jeg vil sige, udover den detalje med at knappen skal holdes inde i 3-5sek, så har jeg absolut ingen problemer med headsettet! Spiller dagligt Warzone og oplever absolut nul latency, og taget i betragtning hvor elendigt et lydbillede det spil giver, så brokker jeg mig heller ikke i den afdeling. Alt i alt er jeg rigtig tilfreds med det, jeg ser dog ingen grund til at tage 9'eren fremfor 7'eren, medmindre man har behov for bluetooth funktionen :)
--
Zombies eat brains. Don't worry, you're safe...
#8
Gant
Elitebruger
13-02-2021 07:47

Rapporter til Admin
#1 Det viser jo hvad knapper og porte headsettet har og at mikrofonen kan gemmes inde i headsettet. Det er netop sådan noget jeg kikker efter når jeg shopper nyt hardware.
--
Z390 Gigabyte Aorus Pro | 9900k | 32GB 3200Mhz | RTX 3090 GameRock | VG27AQ
#9
Ranger84
Skribent
13-02-2021 08:48

Rapporter til Admin
#1 Jeg lytter selvfølgelig altid efter feedback. Din besked er dog ikke særlig konstruktiv og konkret, hvorfor jeg ikke kan bruge den til særlig meget. Som #8 skriver, så forsøges der også at vises mere end hvad kun PR-billeder viser. Derudover synes jeg det er vigtig, at vise et produkt uden redigerede formater, som giver et mere pålideligt billede af et produkt.
--
ASUS Deluxe II(X99) - i7 6850K - H115i - 64Gb TridentZ 3200Mhz (CL14) - AX860i - 512GB M.2 950 Pro - 1TB S-EVO 850 MSI 1080 Gaming X

Opret svar til nyheden: Test af Steelseries Arctis 9 Wireless

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning