En undersøgelse lavet af FDIH, Foreningen For Dansk Internet Handel, viser at vi i julen har købt rekordmange julegaver på internettet - Hele 3,6 køb pr. forbruger.
”Over halvdelen af forbrugerne forventede allerede i oktober at købe julegaver på nettet, og meldingerne Lillejuleaftensdag fra netbutikkerne om en rigtig god julehandel, bekræftes af de nye tal, ligesom en ny rekord i Dankortbetalinger på nettet peger i samme retning. Når næsten hver tiende netkunde (8 %) svarer, at de handlede 10 gange eller mere i december, så holdt vores forventninger om en julehandel på nettet på over 2 mia. kr.”
Siger adm. direktør Annette Falberg, FDIH.
Dette har selvfølgelig gjort at Post Danmark har haft rigtig travlt - Postbudene har været ude med mere end 7 mio. pakker, udelukkende fra nethandel. Det er en stigning med 15% i forhold til året før.
"I december 2014 slog vi alle tidligere pakkerekorder og det skyldes ene og alene, at danskerne har handlet mere på nettet end nogensinde før”
Siger Morten O. Nielsen, kommunikationschef i Post Danmark.
Derudover så har Black Friday, som jo er en relativ ny tradition i Danmark ankommet fra USA, også lokket mange punge op af lommerne - hver 10. netkunde købte en eller flere tilbudsvarer på nettet, hvor cirka en 3. del af kunderne siger at købene var planlagt, og næsten lige så mange kunder fortæller at det var impulskøb.
Så vi havde kortet fremme mange gange i år, men hvad købte vi?
I forhold til resten af året, så er der 3 kategorier som har haft ekstra stor glæde i julen:
- Film, musik, bøger, spil og legetøj - som voksede til hele 21% af nethandlen i december.
- IT, Tele og foto - hele 13 procent - som voksede til 13% af nethandlen.
- Elektronik og hvidevarer - voksede til 9% af nethandlen.
Sidst men ikke mindst, meddeler FDIH at julegave købene i december, gik specielt meget til danske netbutikker - der blev handlet med danske netbutikker i hele 70% af tilfældene, hvilket er højere end i november hvor det kun var 65%.
”Det er en god afslutning på 2014, efter at vi i løbet af året har set måneder, hvor mere end hver tredje handel gik til en udenlandsk netbutik.”
Siger Annette Falberg, FDIH.
kilde: FDIH