• ASUS Sænker Motherboardpriserne 5-10%

  • 10-09-2014 · 01:17 7336 visninger 16 svar

Der er godt nyt til gamere, som er ude efter et nyt motherboard. Verdens største motherboardproducent ASUS sænker priserne med 5-10.

Gigabyte og ASUS har i de seneste kvartaler dueleret i en priskrig, som primært var rettet mod det kinesiske marked, verdens suverænt største motherboardmarked, men prisjusteringerne har indfundet sig udenfor Asien. Prisfaldet på 5-10% skulle ifølge Economic Daily News (via DigiTimes) være globalt, og dermed også komme os til gode.

Prisjusteringerne sker i stærk konkurrence med Gigabyte, som sammen med ASUS fortsætter deres stramme greb om markedet. Kun få procent skiller de to ad om tronen, og med MSI på en distanceret tredjeplads,

Prisjusteringen kommer efter prognoser har forudsat et faldende motherboardsalg i fjerde kvartal. Ligeledes presser MSI på i takt med, at de kæmper for at holde sig relevant, og har varslet fremgang i 2014 - hvilket ofte sker på bekostning af prisen. En fremgang som ellers kun har været ventet fra ASUS og Gigabyte. 

Omfanget af prisjusteringen er ukendt, og det kan være fokuseret på ældre Intel chipsets og næppe de nye Intel X99 chipset baserede motherboards. ASUS har godt fat i high end og mainstream-markedet, og har en højere avance end Gigabyte og specielt MSI at tære på, hvorimod specielt Gigabyte er bedre positioneret på low end markedet.

Bruger påkrævet
En bruger er påkrævet for at oprette svar på Hardwareonline.dk

Log ind for at få flere funktioner