Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Nyheder

NVIDIA's Atom Chipset Får Gront Lys Af Intel

Skrevet af Thomas Christensen | 28-12-2008 23:11 | 3351 visninger | 7 kommentarer, hop til seneste

Intel og NVIDIA's krig om SLI og chipset adgangen til Nehalem var kun en lille forsmag på de kampe, som står på tegnebrættet de næste par år, og ligesom SLI/Nehalem spørgsmålet blev løst til sidst, vil NVIDIA's ION platform også få adgang til Intel's Atom platform.

DigiTimes havde ellers hørt fra Intel Taiwan, at de ikke havde tænkt sig at sælge Atom processorer uden chipsets, hvilket havde betydet en tidlig død for NVIDIA's ION platform, som er et NVIDIA chipset med dertilhørende Geforce grafikchip, der løser de problemstillinger Intel stod overfor mht. video afspilning og digital output.

Presset var derfor på Intel, som måtte ud af julefrokosterne og benægte dette overfor InternetNews.com. Ifølge Bill Calder, Intel kommunikations manager, vil Intel sælge Atom processorerne uden dertilhørende Intel chipset, forudsat kunderne ønskede dette:

"There is nothing preventing vendors from using the Ion platform. We sell Atom as a stand-alone processor, or as package with chipset"

Dermed er vi tilbage i de velkendte spilleregler, hvor Intel via prisen kan afgøre, hvor stor del af markedet NVIDIA's ION platform er attraktiv overfor. Jo mindre forskel der er imellem prisen med Intel chipset og uden, jo mindre del af markedet få NVIDIA at lege med.

Ingen kan konkurrere på prisen med Intel's grafikchips, og add-in grafikkort producenter som NVIDIA har derfor altid lagt sig i kølvandet på nye platforme med grafikløsninger, som løser opgaver Intel's "gratis-løsning" ikke kunne, og dette er da også formålet med NVIDIA's ION løsning til Intel's Atom platform.

Spørgsmålet lander nu hos producenterne af de forskellige Intel Atom produkter, som skal opgøre, hvor meget spilleplads NVIDIA's ION platform kan få lov til at fylde i deres Atom sortiment.

Dette afhænger ligeledes af, hvordan AMD's Atom konkurrent bliver, da de modsat Intel ikke går efter den billigste del af markedet med 7-10" skærme, men i stedet i rummet lige over med 10-12" skærme og mere fokus på muligheden for basal gaming og afspilning af HD videoer - altså en kollision med NVIDIA's ION platform.

#1
DaLoonie
Bruger Aspirant
29-12-2008 02:01

Rapporter til Admin
Forstår sku ikke. Den ene dag lyder det som det kan lade sig gøre, den anden dag kan det ikke lade sig gøre, men nu kan det godt? hmm har jeg taget fejl af noget eller hvad?
--
* Asus P5Q Pro * E8400 3GHz @ * Club 3D 4870 1gb OC * KS HyperX 4gb PC6400 DD2 * 250 gb hdd (more to come) * Corsair TX 650W * Antec P182 *
#2
martin-da-man
Elite Supporter
29-12-2008 02:14

Rapporter til Admin
Gedt det giver godt nok et boost til atom forbrugerne..
--
5.8GHZ E8400, SERIQS GOD CPU :P
#3
SQlvpapir
Junior Nørd
29-12-2008 02:52

Rapporter til Admin
nvidia annoncerer platformen http://www.fudzilla.com[...] Først siger intel nej http://www.fudzilla.com[...] så vil de måske gerne alligevel http://www.fudzilla.com[...] Review af platformen http://www.anandtech.com[...] Jeg håber personligt at der bliver spyttet en masse billige boards ud - også gerne med kasse i stil med den der er reviewet. Vil også gerne se nogle benchmarks mod intels board (memory bw, cpu brug ved netværks brug etc.).
--
P5N-E SLI bios rev 0803 | [email protected] 8x400 | TWIN2X2048-6400C4DHX @ 400mhz 4-4-4-8 1T | 7600GS 512mb 560/400mhz | 3dmark05 5100 | 3dmark06 2800
#4
sanborn
Semibruger
29-12-2008 09:39

Rapporter til Admin
Må sku da håbe at Nvidia har gjort op Intel overforbrug af strøm, således at chipset bruger samme eller mindre strøm end CPU
--
#5
SQlvpapir
Junior Nørd
30-12-2008 07:36

Rapporter til Admin
#4 det er måske lidt optimistisk med igp, sata controller, lyd, ethernet osv. på en enkelt chip Det kan være de laver en crippled udgave, men så alligevel ikke.
--
P5N-E SLI bios rev 0803 | [email protected] 8x400 | TWIN2X2048-6400C4DHX @ 400mhz 4-4-4-8 1T | 7600GS 512mb 560/400mhz | 3dmark05 5100 | 3dmark06 2800
#6
|Smash|
HOL Moderator
30-12-2008 13:44

Rapporter til Admin
#6 - Men i det mindste er strømforbruget så mere rimeligt, set i forhold til hvad man får.
--
STOP! - Vi er løbet tør for Jomfruer!
#7
SQlvpapir
Junior Nørd
30-12-2008 16:02

Rapporter til Admin
#6 Jeg er helt enig :-)
--
P5N-E SLI bios rev 0803 | [email protected] 8x400 | TWIN2X2048-6400C4DHX @ 400mhz 4-4-4-8 1T | 7600GS 512mb 560/400mhz | 3dmark05 5100 | 3dmark06 2800

Opret svar til nyheden: NVIDIA's Atom Chipset Får Gront Lys Af Intel

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning