Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Køb og Salg \ Hardware \ Skærme

S: QD-OLED Dell AW3423DW

Af Ny på siden Sørensen1 | 09-05-2022 12:03 | 1914 visninger | 9 svar, hop til seneste
Hej. Jeg har denne Dell AW3423DW QD-OLED skærm, som jeg efter et par ugers overvejelser har besluttet at videresælge. Jeg vil gerne give en bruger herfra mulighed for at købe skærmen, inden jeg lægger den på DBA. Der er tale om den helt nye skærm fra Dell (Alienware) med det nye unikke QD-OLED panel. Varebeskrivelse hos Dell: https://www.dell.com[...] Skærmen fremstår helt som ny, og der medfølger kvittering og alt tilbehør og emballage. Skærmen er købt privat i Tyskland hos en person, der havde været heldig at få en tidlig forudbestilling fra Dell nogle uger inden jeg købte den. Kvitteringen er fra Dell og kvitteringsbeløbet er 1.300 Euro. Jeg har selv givet en overpris på 11.900 kroner, da der er i øjeblikket mange måneders leveringstid på skærmen, og jeg ikke ønskede at vente på levering fra Dell. Køber er naturligvis velkommen til at se mit kontoudtog for at verificere dette. Jeg har valgt at sælge den af følgende årsager: 1. Jeg bruger den i dagtimerne til erhverv, og jeg arbejder i et meget lyst rum. Her savner jeg en smule på lysstyrken fra QD-OLED panelet. Så jeg går indtil videre tilbage til min gamle IPS skærm. Jeg tror, det er de færreste der vil opleve det som et problem. Når rummets belysning dæmpes, er lysstyrken helt fornuftig. 2. Når jeg arbejder, er der for det meste stille i rummet, og jeg har et stille setup. Jeg har svært ved at vænne mig til blæseren i skærmen, som jævnligt spinner op og ned. Det er en generel ting for modellen pga. det GSYNC-modul der sidder i skærmen, og beskrives i diverse reddit-tråde og på youtube. Igen tror jeg det er de færreste, der vil lægge mærke til det, men nu er det nævnt. Til gaming er skærmen uden sammenligning den bedste gaming-monitor jeg nogensinde har prøvet. Farver, sortniveau og responstid er så godt. Havde jeg kun brugt den til gaming, så havde jeg klart beholdt den. Det er en seriøst uovertruffen gaming-monitor IMO. Dell har den (foreløbig) prissat til ca. 10.500.- med levering medio september. Proshop har den prissat til ca. 11.750.- med levering primo september. Jeg prissætter den derfor til 11.600.- med levering nu. Det er 300 kr. mindre end hvad jeg selv har betalt, og en tand lavere end prisen hos Proshop. Der er mulighed for enten af afhente skærmen her, eller vi kan også aftale at mødes i området nord for Limfjorden samt Aalborg og omegn. Jeg tilbyder ikke forsendelse grundet skærmens værdi og risiko for transportskader. Man er velkommen til at stille spørgsmål til skærmen, hvis der er noget specifikt, man gerne vil vide, inden man beslutter sig.
--
Sidst redigeret 09-05-2022 12:06
#1
Christian Foldager
Ultra Supporter
10-05-2022 07:45

Rapporter til Admin
Er levering til kbh muligt?
--
#2
Pollux
Supporter Aspirant
10-05-2022 09:17

NemID valideret

Rapporter til Admin
#1 Citat fra annoncen : "Jeg tilbyder ikke forsendelse grundet skærmens værdi og risiko for transportskader."
--
#3
Vuy
Monsterbruger
10-05-2022 09:33

NemID valideret

Rapporter til Admin
#2 Han spørger ikke om forsendelse, men om levering til KBH, groft oversat, kommer du til KBH på noget tidspunkt?
--
2x ASUS STRIX 1070 OC, I7 AIO WaterCooled, 16GB RAM, Samsung 850 Evo, 500Gb, x34a 100HZ UWQHD 3440x1440 G-SYNC. K70 RGB Keyboard, M65 Pro RGB Mouse
#4
Sørensen1
Ny på siden
10-05-2022 10:17

Rapporter til Admin
#1 Jeg kommer desværre ikke forbi øerne det næste stykke tid. Jeg ved ikke om det er en mulighed for dig at undersøge, om en bruger herinde skal til København og kan tage den med til dig mod lidt betaling?
--
#5
Christian Foldager
Ultra Supporter
10-05-2022 12:25

Rapporter til Admin
#4 Jeg undersøger mulighederne. Har skærmen nogle ridser/pixelfejl?
--
#6
Sørensen1
Ny på siden
10-05-2022 12:37

Rapporter til Admin
#5 Helt fint. Der er hverken ridser eller pixelfejl - eller andre skavanker. Den er i perfekt stand.
--
#7
Sørensen1
Ny på siden
12-05-2022 11:08

Rapporter til Admin
Jeg lader annoncen køre til i fredag aften kl. 20, hvorefter den lukkes hvis der ikke er fundet en køber.
--
#8
A38
Elitebruger
05-06-2022 20:24

Rapporter til Admin
Tak for handlen.
--
xxxxxxxx
#9
Sørensen1
Ny på siden
05-06-2022 21:27

Rapporter til Admin
Selv tak. God fornøjelse med den :)
--


ANNONCE