• Google Play udvider i Danmark

  • 19-03-2014 · 08:41 11588 visninger 16 svar

Tirsdag kom nyheden om at Google gør Play Movies & TV tilgængelig i Danmark, omend i en lettere handicappet udgave. Det er nemlig kun køb og leje af film der er muligt, ingen serier, men det kommer forhåbentligt. Priserne er på niveau med bluray-prisen for de samme titler og kan på den måde ikke konkurrere med f.eks. Netflix. Tilgengæld er der så flere af de nyeste titler.

http://googledkpress.blogspot.dk/2014/03/google-nu-kan-danskere-kbe-og-leje-film.html

https://play.google.com/store/movies

Her til morgen blev der så åbnet for at købe Nexus enheder gennem Google Play. Det drejer som om Nexus 5 (16GB + 32GB), Nexus 7 (Wifi + LTE), samt Chromecast. Priserne er fornuftige, en 16GB Nexus 5 står til 2599,- kr. (står til ca. 2750,- på mobilpriser.dk), mens en Chromecast er prissat til 270,- kr., hvilket må siges at være rimeligt. Jeg bestilte en stak Chromecasts fra USA i efteråret via ShopUSA og med told, moms og ShopUSA's gebyr endte stykprisen omkring 260 kr. De danske priser for parallelimporterede Chromecasts startede omkring 500 kr., men er nu nede i 350 kr. for de billigste ifølge Edbpriser.dk, så det er alligevel et mærkbart prisdyk.

http://googledkpress.blogspot.dk/2014/03/google-nu-kan-chromecast-kbes-i-danmark.html

https://play.google.com/store/devices/

Nu mangler vi blot der bliver åbnet helt op for de resterende Play Service, som Newsstand (magasiner) og Music All Access.(musik streaming som Spotify, Wimp m.fl.).

Bruger påkrævet
En bruger er påkrævet for at oprette svar på Hardwareonline.dk

Log ind for at få flere funktioner