Quad-Kerne Phenom II Med Turbo Boost
- Af crucial-kid
AMD's seks-kerne desktop processor spøger i kulissen, men der er også godt nyt for dem, som ikke ønsker at betale for de to ekstra kerner og øgede varmeudledning, da Thuban og dens on-the-fly overclocking også kommer i quad-kerne variant.
Phenom II X4 960T og 940T er ifølge Silicon Madness navnene på AMD's to kommende quad kerne modeller bygget over Thuban kernen, som er AMD's første seks-kerne processor. Mest interessant er muligheden for on-the-fly overclocking, som Thuban skulle byde på ligesom Intel har siden slutningen af 2008.
De skulle ifølge samme kilde have en frekvens på henholdsvis 3,3 GHz og 3,0 GHz, men den øgede frekvens eller detaljerne om styringen er fortsat uklare. Det vil formodentlig være frekvenser på 200-300 MHz over standarden for maksimal frekvensen på en eller et par kerner, og dømt ud fra Intel's Turbo Boost samt AMD's egen strømbesparende teknologier, kommer der formodentlig også en mellemprofil hvor lidt flere kerner får øget frekvensen. I Intel regi har processoren både en rigtig høj frekvens på en kerne og et mellemstadie mellem topfrekvensen og standardfrekvensen alt efter belastningen fra de byttede applikationer.
En lille bonus for de to kommende quad kerne modeller sammenlignet med de eksisterende, er de optimeringer AMD har lavet i processen med Thuban, som giver en tand lavere strømforbrug. Begge processorer skulle have en TDP på 95 watt, som ellers hidtil kun har været tilfældet for AMD's quad-kerne modeller på 3.0 GHz og under.
Hidtil har AMD taklet Intel's dominans med flere kerner i de respektive priskategorier, men tilføjelsen af on-the-fly overclocking kan give lidt ekstra punch i AMD's lineup til dem, der ikke ønsker de største og mest strømslugende modeller, som AMD's prisstrategi ellers fremhæver med igennem de meget små og lokkende prishop.